Av min gamle krop...

Det gør ondt i min ryg, det før ondt i min hofte og det gør ondt i mit bækken.... Av, av og av! Tænker ikke det er noget alvorligt, men bare resultatet af at have båret et barn uden at ville tage den med ro. 

Det hele gør jeg sidder meget grimt på min hest og jeg har svært ved at have den følelse og fornemmels, der er nødvendig for at få det hele til at spille. Jeg krummer mig sammen, kommer i ubalance og er urolig. 

Jeg er så priviligeret at jeg kender min Sadelmager rigtig godt og at hun er sød og lydhør for mit brok! 

Jeg har faktisk lige fået ny sadel, syet til mig og min hest, den har lige det læder jeg valgte og fine blå syninger og lak-bagsvidsel! Men den låser mit sæde og jeg tror det er en del af, at det hele gør så ondt når jeg kravler af hesten. 

Så lige nu låner jeg tre sadler af min søde Sadelmager, den jeg har fået prøvet er uden sæde, ja eller rettere, den har vel nærmest flat-seat og ingen knæstøtte.

F... Det giver ridning en ny dimension! Det er vildt svært at styre sin krop helt selv uden den vanlige dressur-tante-sadel, der har støtte både her og der! 

Jeg bør måske få et større indblik i, hvad der er nødvendig at træne op igen efter fødsel i forhold til at være rytter! Noget er i hvert fald meget slapt!

Husk i øvrigt min give away, chancerne for at vinde er stadig oven ud gode!!!

Fodring af den glade amatørs hest og GIVE AWAY!

Det er meget vigtig at hesten har godt grovfoder til rådighed i form af hø, wrap eller græs, da den har brug for fibrene. 

-Jeg har ingen uddannelse i at fodre på min hest, men jeg har set resultatet af en hest der ikke får hø nok, så derfor er det det første jeg skriver om i mit indlæg om fodring. 
Som lille privat stald, får jeg ikke mit hø analyseret, selv om det ville være optimalt, at vide hvor meget eller hvor lidt det indeholder af bla. de vitaminer og mineraler  og foderenheder som min hest har brug for.  Det viser sig drastisk hurtigt, de år hvor høet ikke er godt. Så kan man give hø ad libitum og hesten er alligevel svær at holde i huld. 
Jeg er glad for hø med en grov struktur, der må gerne være andet i end bare græs, men selvfølgelig har jeg et overblik over min mark, så jeg ved der ikke kommer noget i høet hestene ikke kan tåle. Sidste år fik jeg hø ind, der var høstet med en gammel grønthøster, det duede slet ikke, hestene gider ikke det snittede hø og jeg havde SÅ meget spild. Den kræsne Alexis fik slet ikke nok hø, fordi hun ikke gad spise det, der blev serveret.
Mine heste får altid deres hø i små-maskede hønet, så det holder længere, samtidigt med jeg giver hø tre gange fra de kommer ind om eftermiddagen til jeg slukker i stalden omk. kl. 23 i vinterhalvåret. Jeg vil allerhelst komme til hønet, der ikke er tomme om morgenen, men det sker desværre sjældent. Kg-mæssigt får mine store heste op mod 10 kg dagligt. Husk at det er HØ og IKKE halm hesten skal æde!

Nok om hø! 

Fra jeg selv overtog styrringen af fodring af min hest, har jeg brugt foder fra Pavo. Jeg har haft mange for skellige heste gennem stalden, og jeg har endnu ikke haft en, der ikke vil spise Pavos foder. 
Det startede med jeg havde en fuldblods hoppe, der blev meget sur og dum. Hun blev fodret med havre som hovedbestanddel af hendes foder. Det er omk. 9 år siden nu, at det første gang kom mig for øre, at brug af for meget korn og særligt havre kunne have en eller flere negative bivirkninger.
Jeg valgte den gang at prøve Pavos Condition, og med et trylleslag (Nej intet mindre!) blev min hidsige hoppe blid som et lam, både i boksen og under ridning. Der gik kun en uge fra vi tog kornet fra hende og erstattede det med Condition før miraklet indtraf. Det er den oplevelse, der siden har gjort at jeg bruger Pavo. Et andet havrefrit produkt kunne nok have gjort det samme for hesten, men siden hen har problemstillingerne været nogle andre, og jeg har altid kunnet finde en løsning hos Pavo. I øvrigt er det smart at bruge det samme fodermærke, så kan man nemmere ændre i fodertypen uden at være bekymret for dumme reaktioner og indkøringsperioder. -Sådan er det i hvert fald med Pavo.

Til de heste jeg bruger meget, sådan som med Alexis, bruger jeg Pavos All Sports. Både Condition og All Sports er pillefoder, det giver god tykketid og de kan ikke sortere i fodret. Desuden er det ikke nødvendigt med en hel krybbe fuld af foder, for at hestens behov er dækket. Det er både sundest for hesten og for min økonomi.
Jeg tænker, at som travl ridemor skal jeg ikke bekymre mig mere end højest nødvendigt, men have tillid til at det foder jeg bruger, indeholder alt det min hest har behov for. Hestene skal være sunde og se godt ud!

Hos mig får hestene foder tre gange om dagen: Morgen, aften og nat. Fordi jeg ikke er hjemme til at fodre til middag bliver det sådan. 
Morgenfodringen er den, der skal gå hurtigst, så der er det som regel bare pillefodret. Til aften igen pillefoder og Daily Plus (Lucerne). Til natten får de pillefoder, DailyPlus og opløste roepiller. Til dagligt bruger jeg helt alm. roepiller, når jeg så har glemt at blande dem op om morgenen, får de Pavos SpeediBeet, det er hurtigt opløst!.
De dage jeg ikke rider, får Alexis ½kg mindre AllSports, da det egentligt er et foder med massere af energi, så er det vigtigt ikke at få givet for meget på fridage. Jeg vil hellere give en gang Slobber Mash efter ridning, hvis jeg tænker det har været hårdt for hesten end jeg vil overfodre til dagligt. Desuden elsker min hest mig for, at den må få Slobber ind i mellem! 
Mens det er varmt eller i perioder, hvor jeg synes min hest sveder ekstra meget, bruger jeg Pavos Elyte.

Jeg er vild med at nørde i foder, men faktisk synes jeg det er vigtigt at holde det så simpelt som muligt. Samtidigt giver brugen af et fuldfoder mig en forvisning om, at min hest får det den har behov for, hvis jeg ellers giver den, den mængde den har behov for. Synes jeg hesten tager for meget på og jeg må skære ned i mængden af fuldfodret, supplerer jeg altid op med VitalComplete, som er et vitamin og mineral tilskud.

Om det er dyrt at fodre en hest, det kan man altid diskutere, men jeg ved at den korrekte fodring gør forskellen, på om man har en hest der trives eller en der ikke gør.

Jeg laver en give away! Jeg trækker d. 2. aug. 2015 lod om en 6 kg Slobber Mash mellem kommentarer til dette indlæg! Glæder mig til at høre, jeres tanker om foder til jeres hest eller spørgsmål til hvad jeg har skrevet!

Indlægget her er lavet i samarbejde med Pavo Danmark.
Læs mere om Slobber Mash her 

Tilbage fra ferie og op på hesten igen

Ferien fortsætter, men nu er vi hjemme igen efter en lille uge på smukke Helgenæs i et yndigt sommerhus. 

Min søster har sørget for pasning og motionering af hest og det er heldigvis gået godt. 

Alexis og Darcy nyder hinandens selskab på marken. De sover ude, men kommer ind og bliver fodret. Darcy skulle gerne æde sig et godt huld til inden hun skal tilbage på rideskolen til august og Alexis har brug for foder ved siden af fordi hun arbejder. Jeg arbejder på at lave et indlæg om mine tanker om fodring af mine heste! Men der vigtigste af hestenes vinterfoder kom godt i hus, der er 375 Morten Korch baller på loftet nu👍🏼😊

Barslen er faktisk slut for mit vedkommende, lige nu er jeg på hel alm. Ferie lige som alle andre. Det er skræmmende og jeg kan slet ikke forholde mig til det. 

Inden længe skal jeg i gang med hverdagens trummerum, med trivialiteterne... Jeg ville hellere noget andet, men vi har ikke råd! Det er jo noget for noget! Og vi har valgt vores dejlige nye hus på landet, men det koster. 

Bonus børn og bonus pony

Med skoleferien er der kommet mere liv i huset og på marken, for min mands piger er kommet og sammen med dem, den mindstes pony!

Deres mor arbejder endnu, så selv om det i princippet ikke er "vores uge", så er tøserne her hos os. Jeg er jo hjemme og Alberte elsker at bruge timer sammen med sin pony.
Alexis er absolut også godt tilfreds, for ponyen Darcy er hendes bedste veninde og selv om der er gået siden sidste sensommer siden de har set hinanden, var der klar gensyns glæde.

Det er nu også ret rart at have lidt mere liv i stalden end bare mig selv, hunden My og Alexis. Også selv om jeg samler grimer op fra staldgangen, stiller støvler på skoreolen, hænger hjelm op og sætter striglerne ordentligt i kassen dagligt. -Man bliver lidt sær af at have det hele for sig selv til dagligt. -Det kan godt være det roder i andres øjne, men det er mit rod, og det er lige som jeg vil have det!

Til hverdag er Darcy på rideskole, hvor den udfører det fine hverv, at være rideskolepony, det er hun vildt god til og ungerne forguder hende. Det blev lavet sådan, for at Alberte kunne få noget ud af sin pony i vinterhalvåret også. Det gik op for hendes forældre (og de inkluderer også mig selv), at det kræver penge og opbakning ikke bare psykisk, men også ved fysisk tilstedeværelse og henten og bringen, at være pony-forældre. Desuden er det kedeligt at være ponypige i en stald langt ude på landet med ingen andre end en stresset bonus-mor at "lege" med. Så der skete ikke rigtig noget det første år Alberte havde en pony. Darcy blev klappet, fodret og trukket ind og ud hverdag af mig, der bare blev skide irrriteret over manglende deltagelse fra barnet og dybest set allermest fra hendes forældre, der ikke tog hende i hånden og gik i stalden med hende.
Nu er alt dejligt med ponyen, Alberte rider undervisning ca. 2 gange om ugen, og så har hun den til fri afbenyttelse i weekender. Og hvis ikke der er nogen forældre, der kører barnet til ponyen i weekenden, har den fri med god samvittighed og bliver nusset og klappet af massere af søde ponypiger.

Og nu har Darcy så ferie! Status på det første år som elevpony er, at Darcy er den rareste pony i hele verden og Alberte er blevet meget meget bedre til at ride! Hun rider gladeligt på naboen frække islænder eller shetlænder og griner så det klukker, når Darcy tager fart over græsmarkerne i hælene på Alexis og jeg! Der er kommet mod og balance!
Om Darcy skal være elevpony resten af den tid Alberte er ponypige, ved jeg ikke, men det har været en rigtig god løsning denne sæson, så jeg tror vi napper en mere! Og så må vi se om barnet snart er bedre end ponyen og hvad der så skal ske!

Op- og nedture

Måske har det altid været sådan, når man har hest, at det nogen gange går godt og andre mindre godt. Men som det er hos mig lige nu, er det nærliggende at give fødsel og baby skylden for at det hele ind i mellem kører af sporet.

Hold op hvor har jeg altså sadlet op mange gange, sat mig til hests og redet 10 - 15 min, for at baby så vågner og ridningen må afbrydes for at trille barnevognen en tur. Nogle dage lykkes det at komme op på hesten igen, andre dage må jeg give op og sadle af. Få gange har jeg givet det andet forsøg samme dag, men der skal altså noget overtalelse til, når barnet endelig er puttet og man selv med et minimum af søvn skal kravle til hestes anden gang på en dag, vel at mærke samme hest!

Lidt som nu, hvor jeg forsøger at skrive dette indlæg, mens jeg løber frem og tilbage mellem pc'en og sengen, hvor en snottet baby bare slet ikke synes han skal sove.

Jeg har forsøgt at komme afsted til undervisning en gang om ugen. Det er et vældigt udstyrsstykke at komme afsted med hest i trailer og baby og barnevogn. Det er lige før at udstyret til den lille baby fylder mere, end det jeg skal have med til hesten. Det er en kunst at få timet det hele, så det passer med at læsse en ikke helt villig hoppe, holde baby glad og helst vågen, så han kan sove i sin barnevogn mens mor får undervisning. Heldigvis har jeg en sød veninde, der gang på gang har stillet op for at lulle barnevogn eller give flaske, så der kunne blive lidt ro til undervisningen.
I onsdags i sidste uge var jeg kommet afsted. Jeg havde fået lokket Carina til at tage mig om formiddagen, det vil sige det blev så til middag i stegende sol, Emma kom smilende ned og overtog barnet i barnevognen, så alle forudsætninger var der for at det skulle blive en god undervisningstime. Jeg var så optimistisk, for langt om længe havde vi ugen før snakket lidt om kontragalop og i det hele taget om andet end at få mit stædige hoppe-dyr til at acceptere at jeg sad der oven på og forlangte at den skulle blive i rammen.
Men det hele blev ligesom ødelagt af en hest, der bare slet, slet ikke synes vi skulle gå til ridning den dag. Den løb og løb og mor her sad bare der og blev mere rasende end en teenager i fuld flor!
Faktisk gik Carina hovedrystende der fra, som om der var ikke meget at stille op. Heldigvis ikke uden at vi fik en snak om, hvad planen var for at komme tilbage på sporet og en aftale om, der ikke måtte gå længe før jeg kom igen.

Nu er der så gået en god uge og det lykkedes ikke i denne uge at komme til undervisning, for sådan kan det gå, når man har en dygtig underviser, der for det første har for meget at lave, ikke har en medhjælp og så stikker af til stævne midt på ugen. Heldigvis er jeg ikke teenager længere, så en fornuftig snak indeholdende lidt ros og en forvisning om, at der faktisk ligger en forståelse og fornemmelse for, hvad ridning går ud på et sted i min underbevidsthed og efter-fødsels-krop har da også gjort at hyppen og jeg er kommet frem til en fælles forståelse igen og er atter på vej i den rigtige retning :-)