Nu er der satset!

...Høet er slået! BOM! Så har vejret bare at vise sig fra den eksemplariske side, så vi kan få høet i hus i små fine Morten Korch- Baller!
Der er jo kun en enkelt hest eller to tilbage, så det er nødvendigt med rigtigt hø i små baller for det kan holde sig og vi kan opbevare det på gammeldags maner oppe på høloftet.

Der er meget, der skal tages med i overvejelserne, når man har sine heste hjemme hos sig selv.
De første år kan jeg huske, jeg rigtig mange gange lod en meget kærlig og taknemmelig tanke svæve til min far, der siden jeg var 10 år har sørget for der var en stald med bokse med vandkopper og strøelse, folde med hegn med strøm i, foder i fodertønden, sadelrum til udstyret, en trailer at køre hesten i og hø på loftet!
Jeg har da altid været med til at køre hø og halm ind, fylde korn i siloen, muge lort ud og alt hvad man nu ellers gør, men der fra og så til at skulle styre slagets gang selv... WOW, jeg synes det er noget af et skridt! Og det har altid været sådan hjemme hos os, at fordi jeg var pige, så blev der ikke gjort så stort et nummer ud af, at lære mig at køre traktor eller andet praktisk! Så nu er jeg glad for jeg har en meget praktisk- begavet mand, der også er vokset op på landet, en far der kommer med gode råd og lægger maskinel til, en svoger med det store maskinel og en lillebror, der kan lokkes til at give en hånd med! -Alt det, bare for jeg kan få mine 200 høballer ind!

Jeg håber på jeg kan give baby-Arn en masse lige så gode minder fra høhøsten, som jeg har fra min barndom. Jeg mindes det som en hektisk tid, hvor de voksne havde ekstra travlt, hvor man sad på høje hølæs, havde kradsemærker op af arme og ben, helt smurt ind i hø fordi man havde svedt mens man moslede rundt i høet og hvor man sov utroligt godt, når man havde tumlet rundt med at stable baller og smide dem på transportøren!

-Jeg kunne selvfølgelig bare ringe til maskinstationen og bede dem komme og wrappe græsset i små "heste-wrapper", men hvor bliver alt det sjove så af??? ;-)

Sol og ridestævne!

Bliver det bedre? 

Baby Arn sammen med bedster og mor skriver og ser på dejlige heste mens stemningen nydes og suges ind! 

Det er et flot stævne de har stablet på benene i Ålborg, så skal I ikke noget i weekenden er der en masse dygtige ryttere at se på her oppe. 

Særligt de helt unge piger og pararytterne er imponerende! 

Sikke de kræfter der kastes efter at nå det de har nået trods alder eller handicap!

Sejt siger jeg bare! Og sikke mange dejlige mennesker de er omgivet af!

Måske jeg sku overveje at "lave" Arn til sejt ridebarn??? Måske jeg lige sku vinde i lotto først!!

Ha en dejlig dag☀️☀️☀️

Hvordan kan man komme et andet menneske nær, uden at miste sig selv?

...Måske er det hele humlen i alle mine overvejelser omkring at være blevet mor; at stadig holde fast i hvad jeg startede med at kalde en drøm i mit første indlæg! Måske er det bare mig selv jeg forsøger at holde fast i??
Jeg forsvinder i hvert fald lidt fra mig selv i min søvnløshed, som fører til en slags tomthed! Det hedder vidst bare ammehjerne populært sagt, og det er slet slet ikke så udpræget som det har været!
Jeg formår faktisk at handle igen og jeg kan faktisk huske, uden at gå ned og tjekke, om hestene har fået morgenmad :-)

Det andet menneske jeg refererer til i overskriften er selvfølgelig baby-Arn, han er jo fuldt ud afhængig af mig, at jeg vil tage mig af og passe på. Nu er det ikke sådan at han ikke giver lyd, hvis han ikke mener jeg udfører det job godt nok, men hvis jeg ikke hørte efter ham, var han prisgivet!
Rutinen har i vinteren og foråret været sådan, at jeg ammede og skiftede ham og lagde ham i kravlegården, hvorefter jeg i løb skyndte mig ned i stalden, hvor jeg nærmest uden at ænse om hestene stod i deres bokse endnu, fodrede dem og så tilbage til Arn. Det tog max 5 minutter, men sikke lang tid at lade ham være helt alene synes jeg!
Det er allerede fortid, for Arn kan så meget mere nu, og de fem minutter jeg er i stalden om morgenen, klarer han pludrende og smilende enten i barnevognen, i selen på maven eller i sin kravlegård, og jeg er slet ikke så bekymret længere.
Nu er det bare andre og nye ting der bekymrer: Sidder han for meget i autostolen fordi jeg liiige skal afsted efter noget igen? Ligger han for lidt på maven til han nogensinde lærer at kravle? Får han nu nok mad, når nu det ikke hovedsageligt er mælk han lever af længere?

Det er skønt at kunne lægge disse bekymringer bag sig, bare et par timer ind imellem, at efterlade Arn med sin far og forsøge at finde Stinne et sted der inde! Det prøvede jeg i går til undervisning med den søde Alexis hest, der næsten ikke var træls efter alt for mange fridage. Hun gjorde det så fint, det var vidst mere mor her, der skal lære at dampe lidt af og gøre det hele bare lidt mere simpelt!
KISS-princippet er nødvendigt for min ammehjerne og for at Alexis og jeg kan kommunikere!
Keep it simple stupid!

I morgen afleverer jeg Arn hos bedster og kører til NBC2015 i Aalborg, hvor jeg skal skrive for en dommer på ENGELSK! -Hmm, var det ikke ammehjerne jeg påstod jeg stadig led af? -Det skal nok gå godt ;-)

Så er vi klar igen...

Jep Alexis har fået sko på efter næsten 14 dage uden. Det har været hæsligt! En blanding mellem at være død hammerende irriteret over hun smed den sko, over at hoven forsvandt med skoen, over at ordentlige smede ikke er til at opdrive og over IKKE AT KUNNE RIDE! Samtidig med det faktisk var ret synd for hesten. Men skoene er på igen og hun har nu vendt sig til at hun faktisk kan gå igen!
Så efter et par dage i longen er vi i dag endelig klar til ridning og der er "bestilt" undervisning til i morgen, det må blive en god start og vi er snart tilbage til hvor vi var!

Der er knap 2  måneder tilbage af min barsel, tiden er fløjet afsted. Baby Arn blev 7 måneder i går og han er blevet så stor! Han kan faktisk sidde og lege i barnevognen nu mens jeg ordner stald ellers andet praktisk.
Han griner hjerteligt når han ser hunden eller hesten og alle dyrene er blide og gode ved ham.
Alexis vil så gerne stikke næsen dybt ned i barnevognen, jeg tror hun synes den dufter godt.

To måneder... Det føles lidt som alting stopper, når barslen får en ende! Og når nu jeg har det sådan, så har jeg virkelig meget jeg skal nå inden. Jeg må hellere ind på GO! og finde mig et stævne jeg må sætte som mål jeg vil starte på Alexis i starten af august, det ville være en god måde at slutte barslen på og et godt incitament for at forsætte arbejdet med hesten, selv om jeg ikke er på barsel længere!

Fuld gas til hest som gravid

Det var som om at fanden tog ved mig, da jeg vidste jeg var gravid. Nu skulle der fandme rides, og det var seriøst. Jeg anskaffede mig oven i købet en lånehest, så jeg i starten af min graviditet havde tre heste, der skulle motioneres.
Jeg blev meget stædig og vældig standhaftig i forhold til, hvordan jeg normalt kender mig selv. Det gik selvfølgelig super fint i starten, og jeg var så glad og tilfreds med livet!
En hest blev solgt, så der kun var to tilbage puha, det var måske godt nok. Og som ugerne gik blev det ret hårdt at slæbe sig op på hest nummer to. I slutningen af august red jeg mit sidste stævne, og det var på ingen måder kønt. I september hygge-red jeg mest en hest, og efter en tur på en lidt for kvik pony, måtte jeg give ind for noget så irriterende som symfyseløsning! Jeg fødte sidst i november.

Her bagefter undrer jeg mig lidt over, hvad det var, der gjorde mig så vedholdende? Hvorfor blev det så nødvendigt at kravle til hest og give den fuld gas?
Jeg er nået frem til, at det nok var en frygt for at blive helt "voksen", for at blive sat bag ud, for at gå glip af noget og for at blive for tyk!
Det gjorde så ondt til sidst når jeg kom af hesten, at jeg måtte give op. Og spurgte man en læge eller min mand, skulle jeg være stoppet længe før. Jeg ventede med at ride til sidst på dagen, for så kunne jeg lunte i bad og vælte i seng direkte efter hest nr. 2.
Om det var dumt? Tja, det var det nu nok, men jeg havde den skønneste sommer og efterår, jeg kan mindes! En masse ridestævner på en dejlig hest og en mand, der ikke ville lade mig tage afsted selv, så han blev slæbt rundt på stævnepladserne.

Lånehesten er videre nu og jeg savner ham, men med baby uden for maven er en hest mere end rigeligt, men jo altså af helt andre årsager! Og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg gav den gas med at komme afsted til ridestævner med mave på! -Det kan man nemlig sagtens, hvis man ellers ved at man ikke bliver smidt af :-)

Mr. Bombastic i Brønderslev aug 2014

Hindringerne er mange

Nu sidder jeg her og kigger ud på regnen og kommer på den noget negative overskrift "Hindringerne er mange". Bagefter tænker jeg sikke en dum indgangsvinkel, det er som om, at det er den der med det halv tomme eller halv fyldte glas... Det er nødvendigt at se på det hele, som at glasset er halv fyldt,  også selv om det er noget op ad bakke ind i mellem.
Jeg sidder jo godt og trygt inde i varmen, babyen sover sødt i sin barnevogn i voksi-pose og med regnslag. Jeg slubrer i en dejlig café latte og gumler i lune boller. Hesten græsser lige uden for vinduet og hun virker fuldstændig ligeglad med den smule sommerregn.
Men nu er det altså sådan at jeg har svært ved at lade være med at tænke:

 "AAARGHHH nu regner det igen... Så bliver banen våd, og hvis det ikke snart stopper, kommer der vand i stalden. Og det lykkedes ikke at få den sko på Alexis i går som planlagt, nu bliver det MÅSKE lørdag eller søndag. Hun humper afsted og man kan ikke byde hende nogen som helst form for motion, når hun går sådan. Det har negativ virkning både på Alexis og mig! Hun bliver strid og jeg bliver tyk!..."

Og sådan kan jeg kværne i det uendelige hele dagen med mig selv, indtil min søde mand kommer hjem, så får han hele turen om, hvor irriterende det hele er. Og hvad pokker kan han gøre ved at det regner?

Nej det nytter ikke at have så skide ondt af sig selv, og slet ikke når jeg faktisk er vildt priviligeret.

Hvis I har lyst, kan se kigge forbi min anden blog http://stinne-voresnyehus.blogspot.dk/, der kan I se lidt om vores hus og byggeprojekt og så kan I også se, hvor heldige vi er.

Regnen stopper, hesten får sine sko på og vi kommer ud at ride igen lige om lidt...
Det handler om ikke at give op, om at gøre noget for det og være vedholdende!

Regnvejr er perfekt til at få tømt hesteboksene, vasket ned og kalket ;-)

Jeg må prale...

Jeg bliver simpelthen nødt til at prale af min knaldhammerende dygtige underviser Carina Cassøe Krüth og hendes flotte resultater på Broholm. 

Det er inspirerende og så motiverende at modtage undervisning hos hende. 

Det er fedt og til tider nødvendigt at have en til at holde sig kærligt i ørene, så man får gjort noget, så man kommer videre og man husker på, hvad det nu er at drømmen er. 

Egentligt er det jo nemt nok at sætte sig et mål, men der skal holdes ved for at man når der til. 

Det er ikke sikkert Carina direkte siger til 'en man skal tage sig sammen, men for mig kommer det ret automatisk, når jeg følger og ser Carina ride sine heste! 

Hun er sgu sej! 

Hun har en hjemmeside http://ckdressage.dk/DK.aspx , der kan tjekkes ud, hvis man er blevet nysgerrig 😊

Når baby skal passes for mor kan "lege" med heste

Heldigvis er der et hav af søde bedsteforældre, der vildt gerne vil passe, jeg er sikker på de næsten føler det, som en ret de har, at skulle passe baby ind i mellem. Jeg håber det bliver ved!
For nok har jeg endnu ikke på et dommerkursus hørt, at man ikke må have sin baby med i dommerhuset, men jeg er ret sikker på det hører under DRFs code of conduct pkt. 4, som omhandler god opførsel, at være et forbillede og være pænt klædt på! Det kunne da være kønt at ride af midten og hilse på en dommer med et skrigende barn på armen!

Jo man kunne i princippet godt melde barsel på dommerlisten og så ikke blive kontaktet et stykke tid. Men jeg kan jo egentligt så godt lide at sidde der i buret og se på lille Lise ride på hendes pony! Det er næsten en måde at stresse af på. Og så er jeg langt om længe blevet C-dommer, så det kan hænde at jeg får lov at se noget af det mere spændende ridning! Det er fedt og det giver blod på tanden til selv at komme til hest, når jeg kommer hjem.
Jeg tror i øvrigt, at jeg ville miste fornemmelsen med den "virkelige" verden, hvis jeg ikke ind i mellem kom af sted nogle timer uden baby.
Første gang jeg var afsted efter fødslen var i februar. En klub jeg er kommet i i mange år, var så søde at give mig en lille tjans på et par timer. Så baby blev pakket og kom med i rideklubben og op troppede bedsteforældre! De fik i øvrigt kun lov at trille med barnevognen, for baby sov, hvilken han ikke har gjort så længe i træk, hverken før eller siden.

Men det der egentligt fik mig til at skrive dette indlæg, var tanken om, om hvor meget det egentligt er " i orden" at lade barnet passe, for at mor kan komme ud at "lege"??
Det bliver to dage i begge de næste to weekender. Jeg tænker baby trives fint med det lige nu, for nu har han mor hele døgnet resten af ugen, men hvad med når barslen er slut? Kan det overhovedet lykkes at blive ved med at dømme en masse, holde dommeruddannelsen ved lige, ride hesten hver dag og selv starte et stævne i ny og næ?
Hvem er det nu, man skal stemme på på torsdag, for at stemme for kortere arbejdsuge til fuld løn?? Og gerne endnu korte til hestemennesker med babyer!

Dressur fra Broholm... På live stream

I den ideelle baby-verden, pakkede mor her bil, barnevogn og baby og drog til Broholm for at nyde sol og dejligt dressur, men det er som om 250 km i en varm bil alene med baby, der ikke gider sove i bilen, ikke trækker så voldsomt. Og det der med en pylre-baby på tilskuerpladserne, ikke helt vil være så anset. I øvrigt tvivler jeg på, at det egentligt er godt for den lille størrelse, at blive hevet med hid og did.
Han var med i Herning til hingstekåring i starten af marts, da han var 3 mdr. Det klarede han til UG. Men det var ikke meget af Charlotte Dujardin på skønne ungheste jeg fik set eller meget udstyr der blev shoppet!
Til gengæld fik jeg prøvet at amme på en bænk ved siden af en "velduftende" pølsebod, på en bænk lige ud for et offentligt toilet, i stalden og på forsædet af bilen.
Jeg fik lige en hurtig runde i Hest og Rytter mens baby sov i sin barnevogn i stalden, men puha, det var altså grænseoverskridende at efterlade barnet i vognen, selv om den stod ved søde venners heste og babyalarmen er testet flere gange -og ja den KAN række de 3 km jeg er blevet lovet og slet ikke har behov for!
Jeg tror næsten det med at tage til Herning en hel dag med baby, var noget jeg gjorde i trods. Det var jo ikke fordi, det var en absolut nødvendighed, at jeg vidste mit ansigt der nede, lige som jeg har gjort det de forgangende 15 år. Men jeg ville sådan ønske at jeg var uundværlig til det arrangement! Det er vidst bare omvendt i virkeligheden, at det er mig der ikke kan undvære turen til Herning.
Så afsted tog jeg altså! Og PUHA hvor var jeg lettet da jeg var hjemme igen! - Og lidt stolt, der er ikke nogen der skal komme og fortælle mig, at baby hindrer mig i at leve mit heste-liv :-)

Slår en drøm en anden ihjel?

Så blev det vidst heller ikke i år.... Altså at hesten blev klar til middelsvær! Efterhånden er det nærmere spørgsmålet om det nogensinde bliver?
Det er en drøm, der for mange af mine heste-bekendte slet ikke længere er en drøm, men virkelig virkelighed.
Jeg fik i stedet en søn... En dejlig lille prut, der tager al min tid og sørger for at hesten nogen dage kun bliver motioneret i 10-15 minutter, for så vil han ikke sove formiddagslur alligevel!
Den søde Alexis hest går troligt ved siden af barnevognen med en skrigende baby, der bare vil op til sin mor og have noget mad, for sove er ikke noget man skal spilde sit unge liv med.
Så må Alexis kastes tilbage i boksen, og så slap hun også nemt denne gang. -Og det bliver hun jo ikke just klar til at gå middelsvær af vel?

At få en lille dreng har jeg drømt om i flere år og man kan også sige det var på tide, hvis det nu skulle være.
At ride dressurkonkurrencer har jeg egentligt haft mulighed for i mange år, men jeg har først nu fået mig en hest, der har potentialet til at blive til noget.
Så det er som om, at to drømme kolliderer lige nu. Jeg vil selvfølgelig gerne være den overskudsagtige mor, der bare er helt super med sit spædbarn! Han skal have hjemmelavet grød og mos, vi skal lege sanglege mindst en gang dagligt, synge og spille på guitar, der skal motoriktrænes, så han bliver en af de babyer, der hurtigt kan vende sig og kravle osv.
Og jeg vil også være en ægte dressur-tante, der ikke giver hesten unødigt fri, den skal have skiftet dækken med vejret, det skader ikke med en nussetur på staldgangen, der skal trænes trailer-læsning, så det bliver nemmere at komme afsted til undervisning og med tiden stævner, udstyret bør holdes og pudses mindst en gang om ugen osv.
Og alt det er svært at nå, sådan ordentligt, på trods af at jeg stadig er på barsel!!! Jeg FRYGTER for fremtiden, men jeg nægter at lade den ene drøm slå den anden ihjel!