lørdag den 27. august 2016

Sommerens sidste weekend

Sidder her sidste lørdag i denne sommer! Der er sol og charme uden for! Arn er faldet i søvn alt for tidligt og hestene små -sover i solen på marken lige uden for. 
Jeg har tjekket alle de sociale medier og sukker atter en gang over alle jer andres umiddelbare overskud. 
Der er så mange dejlige ridestævner og Jeres heste er smukke og I er talentfulde! 
SNYD!!
Nå men jeg har langt om længe gjort noget aktivt for at få min ridningen til at fungere igen. Jeg har fundet opstaldningssted til Alexis. En sød og evig hjælpsom veninde har lejet mig en boks. Og hun bor kun få 100 meter fra den ridehal jeg plejer at ride i og hvor jeg har fået undervisning. Nu håber jeg bare jeg kan få mig en tid til undervisning igen i september, så jeg kan komme godt videre. 
Jeg er faktisk glad for at have Alexis hjemme og jeg har jo gode folde og hun nyder at være her. Så hvis ikke hun trives i sine nye omgivelser, så kommer hun hjem igen. 
Nu vil jeg nyde sommerens sidste weekend sammen med min mand og min søn. Og slutte dagen med en ridetur på min bane, der næsten støver🙄(tænk det kunne ske)