Equiterapeut til Alexis

Alexis er en spændt hest! Når vi starter med at trave i opvarmningen laver hun tit en tung, hård vejrtræknings-lyd, nogle gange flere meget dybe suk, som om hun tænker "Ak altså jeg magter ikke det her, hvis nu jeg holder vejret så hjælper det nok"
Men bort set fra det er hun super smidig hest, når jeg får redet igennem, så hun slipper sine spændinger. Hun er skøn at være på og tager mig rigtig godt med.
Men det her med at spænde sådan hele tiden, gør at spændingerne ind i mellem sætter sig fast, og så redet altså nødvendigt for mig at få hjælp til at løsne hende op.
Jeg har til mine sidste tre heste brugt Tina Bundgaard, hun er equiterapeut, uddannet i Sverige. Hun er kompetent og rolig og hun hjælper mig hver gang, så jeg kan mærke en forskel. Måske kan spændingerne rides væk, hvis man er vildt dygtig og har masser af føling med hvad man gør når man rider. Men der er jeg bare ikke. Jeg rider en hest 5 gange om ugen, det betyder jeg har brug for hjælp, når jeg møder de spændinger.
Tina har været hos Alexis i dag, og det var der god grund til.
Alexis var meget skæv i bækkenet, 2-3 cm højere i venstre side, så var der lidt i lænd og nakke. Derudover har hun meget ondt i ryggen, kunne mærke som om sadlen generer hende.
Så nu er Alexis rettet kiropraktisk og sadlen bliver rettet af sadelmageren
I morgen. De næste par dage står den på longe eller skridttæller og tirsdag er vi klar til undervisning.
Hvis I vil læse mere om Tina kan I finde hende her: https://www.facebook.com/Equiterapeut-Tina-Bundgaard-166668563395765/

Vinterhi og ny læring

Efter påbud fra min flinke smed kom Alexis i sidste uge i vinterhi. Hendes hove var nærmest smuldret væk af al den regn vi har fået hele sommeren og som er fortsat med efteråret.
For 14 dage siden klippede jeg hende og lagde regndækken på, siden har vi haft frost, så nu hedder det vinterdækken. Men det bliver så op mod 20 grader i weekenden... Det er ikke helt nemt at finde ud af hvad man lige gør.
Ellers står den lige for tiden på endnu et diplommodul, det hedder Afdækning af læse- og skrivevanskeligheder. Eller noget i den retning🤔. Nå men pointen er det skal føre mod næste modul, så jeg bliver FVU-lærer. De sidste par dage har stået på OCN kursus, så vi bliver bedre til at dokumentere uformel læring... Det giver mening på mange måder. Man kan altid diskutere om systemet er optimalt..! Nå men op lidt vil jeg lave et program til mine hestepiger, så de kan få læringsbeviser inden for hestehold. - Ja tænk mit arbejde lugter faktisk lidt af hest! - Ikke dårligt..!

Optimist-liste #2

Ti gode grunde til at være optimistisk..

1. Solen skinner🌞🌞🌞

2. jeg kan sidde ude for jeg har ikke feber mere👍🏻

3. Alexis fik en ny sko på i går, så vi kan ride igen🦄

4. Arn hygger med bedsterne og han nyder det😁

5. Der ligger flokker til min bane, så snart bliver den bedre at ride i (skal bare have det fræset i😖, lige som jeg har skullet de sidste par mdr!)

6. Killingerne er så søde og sjove at kigge på🐱Og de er snart klar til at flytte hjemme fra, Any one??

7. Når man er syg kan man læse en masse teori og komme foran på studie🎓

8. Når man har alt for meget man skal, til man kan nå rideundervisning når man plejer, åbner det nye døre🐴

9. September er en super flot måned og den har normaltvis perfekt ridevejr!⛈🙈

10. Toffe er på besøg og hun er så hyggelig en hest

"Rideundervisning, får DU det?"

Jeg bliver ret ofte mødt med undren, når jeg siger jeg skal til undervisning i aften. De fleste ikke-heste-mennesker konkluderer ret hurtigt at det må være mig, der skal undervise nogen. Men sådan er det jo altså ikke, det er mig, der skal undervises! Ikke-heste-menneskerne siger så med endnu større undren, om det virkelig kan passe, at jeg ikke har lært det hele endnu? Og så er det jeg lige må stikke en finger i jorden, for at finde ud af om det er det reelt interesserede ikke-heste-menneske der spørg eller om jeg bare skal sige "nej det har jeg ikke" og så droppe at forklare yderligere. 

Men jeg kan nu godt lide, at få lov til at forklare mig og mener egentligt også jeg kan gøre det i et sprog, der er rimelig tilgængelige også for ikke-heste-mennesker.  Jeg ved at alle heste-mennesker nærmere ville ryste på hovedet, hvis man som glad amatørrytter påstår, at man klarer det super fint uden undervisning, hvis altså man har bare lidt ambitioner udover skovtur. Men altså forklaring må der til, hvis ikke-heste-mennesker skal se fornuften i at gå til rideundervisning, når man har redet i ca. 30 år. 

Jeg plejer at sige, at jeg jo nok har en hvis viden om teorien bag at ride, men det at udføre det i praksis, er en anden sag. At jeg har behov for at blive holdt i ørene, da jeg kun rider en hest ca 5 gange om ugen og det ikke er nok til at blive god nok til at føle og administrere at få gjort det hele rigtigt. Og så er jeg af sådan en støbning, at det er super godt at blive holdt op på at få noget gjort. Hvis jeg kun har mig selv at stå til ansvar for, så er det ikke lige så vigtigt, som hvis jeg skal over til undervisning. Og Carina er skarp, hun ser hurtigt, hvis ikke man har gjort noget, lige som hun ser hvis noget er øvet og lykkes. Jeg GLÆDER mig til undervisning hver uge. Jeg er top motiveret både af en indre og ydre motivation, hvilket er den bedste kombi (sagde skolelæreren😉)

Så kære ikke-heste-mennesker, hvis ikke I får undervisning i jeres yndlings sport eller hobby en gang i mellem, så prøv det. Inspiration og motivation til at blive bedre er fedt👍🏻💪🏻😉

Trods regn... MEGET regn!

Se!!! Trods der natten til søndag var skybrud over vores lille skønne plet, kunne jeg søndag aften faktisk bruge min ridebane! STORT! og skønt!
Jeg har købt flokker, der skal køres i det nye toplag, og jeg glæder mig til det sker. Men hos os går det hele ikke så stærkt, og så er det bare at glæde sig over at det hele går alligevel. (Kender jeg nogen med en fræser til at sætte på traktoren, der vil køre til Monstrup for at lægge flokker i min bane???? -Giv endeligt lyd)
Jeg vovede ikke at ride Alexis i den dybe halvvåde bane, så det blev longen for hun kunne få bevæget sin krop alligevel.
Alexis er ikke en hest, der lider i stilhed og hvis noget strammer eller er træls er der modstand på.
Lige hun udfordrer hun mig ved at være rigtig svær at få til at gå lige, særligt på højre volte, hvor hun skubber måsen ud og stiver sig i indvendige skulder. Vi arbejder på sagen, diskuterer det lidt, men efter hånden har jeg redskaber til at komme igennem og til slut få en god tur. Alexis er en smidig hest fra naturens side, der er jeg SÅ heldig. Men hendes temperament er helt klart en dames. 

Men med gentagelser, konsekvent ridning og ikke mindst tålmodighed, går det fremad. Der er sket meget det sidste år. Tænk bare det er ik længe siden jeg bøvlede med at lære hende sidebevægelserne, nu bøvler jeg så bare med at rette hende på lige spor igen! Ja eller som altid forsøger jeg at få hende til at acceptere at det er mig der bestemmer! Det der med at blive i rammen er ik fedt mener Alexis, men helt ærligt så er jeg heller ik så meget for, at nogen sætter en ramme for mig😁😉🦄

Kandar indkøb

Sommeren er fløjet afsted, jeg har haft mit livs hidtil korteste sommerferie med de fire uger det blev til.
Jeg har fået læst en masse bloggeres indlæg på diverse blogs jeg følger, jeg har haft en masse indlæg i tankerne til min egen blog her og jeg har sågar skrevet et laaaangt indlæg på min mobil, hvor appen så lukkede ned og det hele var væk... Men nu sidder jeg trygt bag computerskærmen og har bestemt at starte bloggen op endnu engang.

Ferien er for mit vedkommende blevet holdt hjemme med en enkelt afstikker til Klim, for at overnatte i campingvogn hos en dejlig tidligere kollega sammen med Arn.

Ellers er det blevet til små praktiske projekter hist og her, slet ikke så meget som jeg burde eller havde planlagt, men vi valgte de få dage, der var vejr til badning og ude hygge at prioritere ferie delen frem for det praktiske. Så vores hus er stadig ikke malet færdigt, jeg håber på tørvejr i en weekend inden længe.

Jeg har fået nyt sand på min ridebane, og der er hentet flokker hjem, som skal køres i banen for at undgå den dybde den har lige nu, hvor der er mest sand. Jeg glæder mig som en gal til det kommer i, og det er jeg sikker på Alexis også gør, det er noget hårdt at trampe rundt i den dybe bund.
Lige nu skal jeg bare have fundet det rette maskineri til at få det ordnet og noget mandskab, der kan hjælpe mig med det uden at ruinere mig yderligere.
Men allerede nu er banen blevet bedre til at absorbere vandet, så det kan kun blive et hit med fiber.

Over sommeren har der heldigvis været god til til at ride. Da banen jo er dyb har jeg redet en del ture på bondens kornmarker (i sprøjtesporene), her kan man sagtens øve overgange og i det hele taget accept af hjælp.
Alexis er blevet rigtig god og hun er efterhånden en fornøjelse at ride på hver gang.
Stille og roligt magter hun versader, travers og kontragalop uden det virker svært og hun bliver frustreret. Det er så skønt. Jeg kan også efterhånden sætte hende mere i galoppen. I det hele taget får jeg lov til at bestemme meget mere nu;-)
Sidste undervisningsgang inden der var sommerpause i to uger, siger Carina, at "Vi kan jo prøve at lægge en kandar på hende næste gang".
Wow tænkte jeg, det er da en udfordring, det har jeg ikke prøvet før! Men jeg synes det var vildt fedt!
Men altså sådan en kandar er da en dyr investering og det er en ren videnskab at finde frem til stang og bridon. Jeg har været heldig at finde en kandar på udsalg, en brugt stang og en bridon til en rimelig pris, så Alexis løber "kun" rundt med ca. 2000 kr. i hovedet når hun har det på... Taget i betragtning hvad det ellers kan beløbe sig til, er det billigt!
Nå men hun havde kandaren på for første gang i tirsdag, det gik forbløffende fint og jeg GLÆDER mig til hun skal have den på igen i aften, når jeg skal til undervisning!
Jeg synes selv vi er lidt seje :-)

Er en formue nødvendig, for at ride dressur?

Som dressurdommer lærer vi, at det er vigtigt vi får givet point nok til de gode heste. Og jeg forstår som sådan godt grundlaget herfor, men jeg vender hele tiden tilbage til den tanke, at det er uretfærdigt! Det virker så ærgerligt at lige meget, hvor godt man rider, hvor mange timer man bruger i sadlen og hvor præcist og veludført man rider et program, så er det groft sagt lige meget, hvis ens hest er middelmådig. 
Er jeg ude at dømme et D-stævne er der mange musser, der ikke er noget særligt. Hestekvaliteten er kedelig og der skal virkelig god ridning til, for at få disse musser til at sætte sig på bagparten og gå op ad bakke. Og man kan sige, at hvis det så bare var denne type heste alle sammen, så kunne man vende blikket mod rytteren og udførsel af programmet. Man kunne give point for andre ting end fantastisk afskub, skønt sving og flot balance og bæring. Måske er problemet ikke så udtalt til D-stævner, men når jeg så kommer til et C-stævne og møder alle de lækre unge heste i LA1 som trækker en masse point på deres kvalitet, så er det så svært og uretfærdigt når musse på 10 år kommer på banen og leverer et flydende program, der er velredet og veldisponeret, men som går lidt for meget på forpart i en lidt for lang holdning og bagbenene har deres eget liv i den anden ende. Det bliver til en masse 6-taller måske lidt 6,5. 7 for de øvelser, hvor det er umuligt at se bort fra, at det virkelig var en fin og velovervejet overgang eller den gik meget præcist af midt og stod i en flot parade. Det bliver et ridt omkring de 63 %.
Der er selvfølgelig en løsning på dette... At rytterne, der vil ride dressur på mere en D-plan, køber en hest der er af en hvis kvalitet. - Det løser bare ikke, at jeg finder det bare en anelse uretfærdigt at man ikke kan være med på stævnebanerne uden at have råd til en hest, der er sat helt rigtigt sammen.

Her er et billede af Piccoline Skovløber, hun var slet ikke af god kvalitet og meget lille, det er meget tydeligt på kritikkerne fra den gang.

Nå men som der ofte bliver joket om, så ER det jo altså ret dyrt at have en hest. Det er underordnet om det er en kvalitetshest eller en middelmådig hest. 
Som hestepige er der altid en masse at bruge penge på... På en list over hvorfor mænd bør holde sig fra hestepiger ser punkt 1 ud som følger: 

1. Vi bruger mange penge

Og det er ikke kun på os selv. Nej, vi bruger faktisk størstedelen af vores penge på vores firbenede bedste ven – hesten. Først og fremmest er en hest jo ikke billig at købe. Vi bruger gerne en masse tid og penge på at finde den helt rigtige hest, og de fleste gange ender det med en hest, som koster langt mere end vi havde budgetteret. Men brugen af penge stopper ikke her. Hver måned betaler vi glædeligt i dyre domme for opstaldning, undervisning, smed, udstyr (også det vi faktisk ikke mangler), foder og dyrlæge. Størstedelen af os, bruger også gerne penge på at tage til stævner, for at vende hjem til stalden med en roset, som ikke har en finansiel værdi. Og så kommer alle de andre uforudsete udgifter, som ikke står skrevet i budgettet. Dem kender vi hestepiger vidst allesammen, ik? (http://www.malgretout.dk/2017/05/02/derfor-boer-du-holde-dig-vaek-fra-en-hestepige/ ) 

Jeg har hele mit liv hørt på mænd, der har fortalt mig hvor latterligt det er at bruge SÅ mange, om overhovedet nogen penge på heste. Min far startede (Selvom han selv forærede mig min første hest og faktisk senere har udtalt at det er det bedste "stykke legetøj" han nogensinde har købt til et af sine børn) Det er så svært for dem at forstå, hvorfor i alverden man vil bruge penge på noget, der ikke giver penge tilbage. Det er en evig udgift... hesten kan sikkert ikke engang sælges igen for de samme penge som den i sin tid kostede.  Jeg tænker næsten jeg kan skrive et helt indlæg mere om hvad andre tænker om hestepigers brug af penge, det må blive det næste jeg gør.

Longering, når tiden er knap....

...Men også for at gøre hesten stærkere.
Alexis har lige så meget temperament som sin ejer. Hun er en dame og kan ind imellem være meget diskussionsparat. Efter mange fridage, som jo altså får, når man er ejet af en rytter, der også har barn og job, bliver kroppen lidt stiv og energien er i top.
For at undgå Alexis kommer til skade, fordi jeg er nød til at slås med hende, for at få hende til at blive i rammen og acceptere at når vi rider er det mig der sætter den, starter jeg ofte op efter pause med en longedag.
Jeg bruger et Passoa longesystem til Alexis, da jeg tror på at det er med til at aktivere bagbenene, og at netop det er nødvendigt for at kan få overlinjen lavet rigtigt og få sug ude på biddet.
Alexis accepterer longen rigtig godt. Jeg kan faktisk styre hende udelukkende med stemmen, medmindre jeg longerer en dag, hvor hun faktisk er lidt træt, så er hun doven og jeg er nød til at tage en longe pisk i hånden.
Jeg kører et system med fem minutter på hver volte to gange, så jeg longerer altså kun minutter. Selv om jeg tror på longering er en god træningsform, der både er godt for Alexis fordi hun ikke spænder så voldsomt op og fordi hun laver muskler og dermed bliver stærkere, så tror jeg ikke det er sundt for hende at løbe mange kilometer rundt og rundt. Det slider og bliver til unødige kilometer.
Samtidig kan jeg longere mens Arn leger i sandkassen, for jeg kan nemmere komme hen og  hjælpe ham eller følge efter ham, hvis han går. Alexis synes stadig Arn er ret sød, det er sjovt at den store hidsige dame bliver helt mild og blid når Arn er den. Hun er forsigtig og står stille når han vil klappe hende.
Jeg glæder mig efterhånden til Alexis skal hjem og være selskab for Axl. Jeg krydser for det kan blive en ikke alt for våd sommer, så ridningen kan få maks gas.

Barnet vil ikke sove og mit temperament koger...

I teorien fungerer det rigtig fint med at få ting gjort når barnet sover. For børn skal jo sove i hvert fald 12 timer, så de kan puttes omk. Kl. 19, give or take. Og så er der Arn... vi har indset det i hvert fald ikke bliver før kl. 20 vi kan putte, med lidt optimisme kan man da godt forsøge kl. 19.30, men så skal man være indstillet på, at det bare tager 30-40 min længere end vanligt. No matter what sover han ikke før ved 21 tiden. I går blev den 21.30... og så er det hele sgu lige meget! Så er jeg SÅ tosset og irriteret at jeg lige så godt bare selv kan gå i seng. Min mand er heldigvis sød til at hjælpe til før jeg koger helt over,

og han havde puttetjans hele sidste uge og jeg stak af til forskellige ting. Bl.a. Hesten et par aftener, et kursus og så blev fredag aften brugt på at gøre klar til konfirmation. Arns storesøster blev nemlig konfirmeret i lørdags. 

Nå men denne uge er det min mand, der har flere aftenarrangementer. Så ingen ridning til mig, da jeg jo med mit nye job først har fri kl. 16.00. Øv hvor er det surt, det gik lige så fint med Alexis og nu har hun haft alt for meget fri igen igen...

Snart fødselsdag... min fødselsdag! Tror den skal fejres i år!

Jeg sidder her i min bil på vej til Odense. Nej jeg skriver ikke på min telefon, men jeg dikterer, det er sådan noget man lærer når man underviser ordblinde.  Nå men det jeg sidder og kommer til at tænke på er at jeg snart har fødselsdag, og at det efterhånden er flere år siden at den er blevet fejret sådan rigtigt. 

Der er et eller andet med mig og så fødselsdag, jeg glæder mig helt vildt og jeg elsker det rigtig rigtig meget, men det er som om at selve dagen altid skuffer mig. Engang var jeg god til at være midtpunkt, jeg tror det var dengang jeg var teenager, der ikke er mere naturligt er det ikke? Nu viser det sig så med alderen at jeg faktisk ikke bryder mig ret meget om, det er mærkeligt, at det er blevet sat med tid, og jeg er først selv indser det nu! Nå men tanken om et brag af en fødselsdag, den kan rigtig godt lide. En dag hvor alle bare fejrer mig, helt så da jeg var lille det kunne da være rigtig fedt. Jeg tænker et cocktailparty, en Tapas-frokost, en dag tilbage, bare Luxsus i det hele Taget jeg vil have det hele og hvorfor nøjes med noget mindre! Er det så måske giver hele familien og en hel flok kvinder der vil være med til det det må jeg også se på.
Jimmy og mine venner er en meget spredt flok, der er masser af små børn, Der er par der er helt over det pjat, så er der er singler og der er nogen der lærer nogen arbejder hos kommunen nogen har noget med heste at gøre og jeg allesammen helt forskellige. Der er ikke ret mange er der kender hinanden, så det hele bliver tit lidt akavet, hvis vi skal samles alle sammen. Men hvad nu hvis det er det jeg har lyst til, bare se alle dem jeg kender og jeg godt kan lide sammen den dag, mon så ikke det kan lade sig gøre?

Måske dropper jeg bare tankerne om, om de overhovedet kan lide mig, om at de mener at de skal være med til at fejre min dag og så inviterer jeg bare, det kunne da være ret sejt! De kan jo altid sige nej! Og helt ærlig, så synes jeg faktisk selv, på en god dag, at jeg er en ret fed person! 

PS.  Er der nogen der vil vide hvordan det her diktering virker, så vil jeg rigtig gerne fortælle om det!

Pps. Beklager fejl i teksten, men jeg må jo ikke rette i den når jeg kører bil!

På hvilket niveau er jeg egentligt?

Jeg har altid kæmpet med spørgsmålet om at være god nok! Egentlig tænkte jeg engang, at jeg er god til at ride. Men den dag i dag kan jeg godt blive lidt i tvivl.

Resultaterne på dressurbanen udebliver, og når jeg endelig er afsted rider jeg ikke særlig høje procenter. Jeg giver hele tiden tiden skyld, for at det ikke lige går så godt denne gang heller! Men er det egentligt evnerne, der ikke rækker? 

Min hest er en helt udmærket hest, det er der folk, der har fortalt mig, der har mere forstand på det end jeg. Men hvorfor er det så er det ikke bare suser der ud af? Hvorfor er det at min hest er ti år, og jeg stadig ikke har styr på kontragalop? Jeg tænker ikke en gang den kan gå en lille let dressurklasse.

I weekenden var jeg ude som dommer. Jeg dømte en LA1 som var fyldt med 32 ryttere. Jeg var ikke specielt begejstret for rytternes evner eller hestenes kvalitet, selvfølgelig var der nogle stykker ind imellem, som var helt udmærket både hest og rytter. Men der bliver  jeg også i tvivl, om evnernerækker. Jeg synes jo selv jeg har helt okay styr på det, og har efterhånden virket som dressurdommer i ti år. Så et eller andet må jeg da have fattet rigtigt! Men igen når noget bliver betvivlet eller at man ikke bliver bakket op i det at man har set, så bliver man i tvivl! Jeg gør ihvertfald! Men måske er det bare alt for meget mig at være sådan. Måske skal jeg bare lære at tro på det! Og så gøre det! Og så lykkes det, også at komme igennem Hjørnet i kontra galop også det næste og det næste og lige pludselig har man været hele vejen rundt, skråt igennem og tilbage i retvendt! -og hvor svært var det lige det egentligt var??

Go start på weekenden

I En lang uge er slut, det er lidt "hårdt" at starte på nyt job! Det kræver energi med nye mennesker, nye måder på tingene, anden type elever og en anden hverdag. 

Jeg nyder at haver KORT på job, det tager 10 min, så er jeg der! Jeg nyder at have fri når jeg kører der fra og jeg har det helt godt med ikke at skulle blive til 23 eller en hel weekend. MEN jeg savner mine kollegaer! Elsker at følge med på Snappen, hvor de poster alt muligt og umuligt! Skønne, skøre mennesker! 

Og så mangler jeg mine korte dage, de dage hvor jeg tog fra job kl. 10, hvor jeg havde resten af dagen til at få styr på hus, vasketøj og hest inden alle de andre kom hjem. Jeg vil forsøge mig med at stå tidligt op og ride inden job når jeg får hentet Alexis hjem igen. Jeg har stadig ikke ringet efter sand til min ridebane, jeg er SÅ bekymret for at gøre noget galt, så jeg slet ikke kan bruge den🙈. 

Lidt opdraget er hun min hyp, hun venter pænt på hun er sadlet af og får lov at gå ind i boksen😊

God weekend til jer🙋🏼

Meget langsom søndag

Søndage skal være langsomme, hvis man spørg mig. Før barn var det tit fordi vi havde festet lidt for meget om lørdagen, nu er det mest fordi Arn elsker bare at være og tulle rundt mellem sine forældre. I dag er den endnu langsommere, fordi natten har været hård og vi i øvrigt pludselig har sat uret frem. Nok er det kun en time, men det føles som nogen har stjålet den fra mig! 😳

Solen skinner igen i dag, der er vasketøjet UDE på snoren og insekterne er vækket til live. Lige nu er det rart her ude på landet. 

Jeg er vild med at bo her ude og normalt ville jeg sige, at jeg aldrig ville flytte til byen. Men over denne vinter har vi snakket om nogle gange, at det måske ville være noget nemmere og mere behageligt for os dovne sjæle at flytte til byen. Puha det ser grimt ud på skrift, for huset her og hele tanken og ideen om at bo på landet er næsten hele mig. 

Nå men nu må vi se, sommeren her ude er jo skøn og så har vi nok energi til endnu en vinter når vi når der til. 

Lige om lidt kommer hestene hjem og så tror jeg hele glæden ved det hele kommer tilbage. 

Vi kan nyde lange dage og ridning efter barnets puttetid bliver en mulighed, så tror jeg det hele fungerer for mig lidt igen😁🐴👶🏼

Dejlig solskinssøndag til jer der ude☀️☕️

PS, jeg er at finde på snap, jeg hedder stinlak 

Nyt kapitel

Med foråret kom et nyt job til mig. Jeg er pr. 1. marts startet som lærer hos CKU Himmerland i Arden.
Det betyder at jeg efter knap 10 år har sagt farvel til livet som efterskolelærer. Det er vemodigt, svært at forstå og en helt ny identitet der skal skabes.
Det er også et helt nyt liv, bl.a. fordi jeg nu møder hver dag 8-16 og jeg har kun 13 km på job! Når jeg tager hjem, har jeg fri og kan lægge al energi hos familie og hest. Tilgengæld har jeg nu ikke mine korte dage, hvor jeg kan nå en masse praktiske ting i hjemmet og hos hesten, så nu er det nødvendigt at tænke anderledes og måske oven i købet at planlægge sig ud af det. (Læg mærke til jeg skrev måske, jeg er SÅ dårlig til at planlægge)

I forhold til Alexis, så trives hun i stalden hos Emma sikkert en måneds tid endnu, inden jeg tager hende hjem til os selv igen. Jeg drømmer om at få mere sand på min bane inden jeg får hende hjem, så den bliver top-dollar at ride på.
Hun har faktisk udviklet sig okay hen over vinteren, selv om jeg på ingen måde har nået at ride hende det jeg har drømt om. Men jeg synes det bliver bedre og bedre og det er vel det eneste jeg kan forlange med den indsats jeg kan lægge. Men ORK hvor ville jeg ønske at det gik meget stærkere!
Måske en dag... (Håber det bliver inden hesten er så gammel den skal pensioners)

Men som skrevet før på denne blog... Med forår kommer optimisme!