Snart fødselsdag... min fødselsdag! Tror den skal fejres i år!

Jeg sidder her i min bil på vej til Odense. Nej jeg skriver ikke på min telefon, men jeg dikterer, det er sådan noget man lærer når man underviser ordblinde.  Nå men det jeg sidder og kommer til at tænke på er at jeg snart har fødselsdag, og at det efterhånden er flere år siden at den er blevet fejret sådan rigtigt. 

Der er et eller andet med mig og så fødselsdag, jeg glæder mig helt vildt og jeg elsker det rigtig rigtig meget, men det er som om at selve dagen altid skuffer mig. Engang var jeg god til at være midtpunkt, jeg tror det var dengang jeg var teenager, der ikke er mere naturligt er det ikke? Nu viser det sig så med alderen at jeg faktisk ikke bryder mig ret meget om, det er mærkeligt, at det er blevet sat med tid, og jeg er først selv indser det nu! Nå men tanken om et brag af en fødselsdag, den kan rigtig godt lide. En dag hvor alle bare fejrer mig, helt så da jeg var lille det kunne da være rigtig fedt. Jeg tænker et cocktailparty, en Tapas-frokost, en dag tilbage, bare Luxsus i det hele Taget jeg vil have det hele og hvorfor nøjes med noget mindre! Er det så måske giver hele familien og en hel flok kvinder der vil være med til det det må jeg også se på.
Jimmy og mine venner er en meget spredt flok, der er masser af små børn, Der er par der er helt over det pjat, så er der er singler og der er nogen der lærer nogen arbejder hos kommunen nogen har noget med heste at gøre og jeg allesammen helt forskellige. Der er ikke ret mange er der kender hinanden, så det hele bliver tit lidt akavet, hvis vi skal samles alle sammen. Men hvad nu hvis det er det jeg har lyst til, bare se alle dem jeg kender og jeg godt kan lide sammen den dag, mon så ikke det kan lade sig gøre?

Måske dropper jeg bare tankerne om, om de overhovedet kan lide mig, om at de mener at de skal være med til at fejre min dag og så inviterer jeg bare, det kunne da være ret sejt! De kan jo altid sige nej! Og helt ærlig, så synes jeg faktisk selv, på en god dag, at jeg er en ret fed person! 

PS.  Er der nogen der vil vide hvordan det her diktering virker, så vil jeg rigtig gerne fortælle om det!

Pps. Beklager fejl i teksten, men jeg må jo ikke rette i den når jeg kører bil!

På hvilket niveau er jeg egentligt?

Jeg har altid kæmpet med spørgsmålet om at være god nok! Egentlig tænkte jeg engang, at jeg er god til at ride. Men den dag i dag kan jeg godt blive lidt i tvivl.

Resultaterne på dressurbanen udebliver, og når jeg endelig er afsted rider jeg ikke særlig høje procenter. Jeg giver hele tiden tiden skyld, for at det ikke lige går så godt denne gang heller! Men er det egentligt evnerne, der ikke rækker? 

Min hest er en helt udmærket hest, det er der folk, der har fortalt mig, der har mere forstand på det end jeg. Men hvorfor er det så er det ikke bare suser der ud af? Hvorfor er det at min hest er ti år, og jeg stadig ikke har styr på kontragalop? Jeg tænker ikke en gang den kan gå en lille let dressurklasse.

I weekenden var jeg ude som dommer. Jeg dømte en LA1 som var fyldt med 32 ryttere. Jeg var ikke specielt begejstret for rytternes evner eller hestenes kvalitet, selvfølgelig var der nogle stykker ind imellem, som var helt udmærket både hest og rytter. Men der bliver  jeg også i tvivl, om evnernerækker. Jeg synes jo selv jeg har helt okay styr på det, og har efterhånden virket som dressurdommer i ti år. Så et eller andet må jeg da have fattet rigtigt! Men igen når noget bliver betvivlet eller at man ikke bliver bakket op i det at man har set, så bliver man i tvivl! Jeg gør ihvertfald! Men måske er det bare alt for meget mig at være sådan. Måske skal jeg bare lære at tro på det! Og så gøre det! Og så lykkes det, også at komme igennem Hjørnet i kontra galop også det næste og det næste og lige pludselig har man været hele vejen rundt, skråt igennem og tilbage i retvendt! -og hvor svært var det lige det egentligt var??