tirsdag den 1. november 2016

Her går det godt...

Måske er det derfor der bliver så stille her. 
Jeg har en eller anden tendens til at ville skrive når det hele er lidt surt, men der bliver stille når det hele spiller lidt bedre. 
Ja og det gør det lige nu. 

På arbejdet er vi godt i gang med et rigtig dejligt elevhold, der i denne uge er i praktik, hvilket betyder jeg har en meget nem uge. Vi sluttede sidste uge af med forældresamtaler, hele 19 styk. Det var mange i træk og man er ør bagefter. Men det var udelukkende gode samtaler og som I måske har set på snappen, så var det en hyggelig afslutning med kollegaerne. 

Arn trives rigtig fint. Han er glad og en fornøjelse at have i sit liv. 
Han sover ik ret godt om natten, men det er vidst bare noget jeg må affinde mig med, så det har jeg gjort. 
Lige nu bader og plasker han ved siden af mig, mens jeg er den uopmærksomme mor, der bare gloer på sin tlf. Umulige mig!

Alexis har det som blommen i et æg hos Emma og Esben. Hun har stor lys boks med vindue, der kan åbnes og hun har mange mange foldtimer. 
Hun er blevet klippet en gang og trænger allerede igen. Der ligger et nyt 400g dækken klar til efter næste klipning. Med hals, så al den striglen mudder af kan reduceres lidt. 
Det går fremad med ridningen for en gangs skyld! Dejligt at kunne sige. Jeg har vidst langt om længe knækket en eller anden kode for, hvordan man rider på min egen hest😊🐴

Jeg har i dag hjulpet Birgitte, der for nogle år siden nærmest blev tvunget til at tage et føl af mine i bytte for en sadel. 
Føllet hed Monstrups Toffifee! Hun er mere speciel end hun er køn, men hun er sød og god som dagen er lang! 
Jeg sad simpelthen på hende for første gang i dag! 
Det er altså lidt sjovt at få lov til at være den første på ryggen af eget avl! 
Hun vrikkede ikke med et øre og vi gør det igen i morgen!

Ellers står resten af ugen på kurser og weekenden står på dømning af ridestævne!

Så ja her går det godt!

mandag den 19. september 2016

Yndlings måneden september

Jeg har, så længe jeg kan huske, syntes rigtig godt om september. 
Jeg kan ret godt lide den måde den begyndende efterårskulde kan mærkes som et friskt bid i kinderne, når man sidder på hesten og nyder de smukke dage med blidt lys og skønne farver. 
Denne september har været atypisk varmt, og selvfølgelig har jeg nydt det. Særligt fordi sidste uge stod på introlejer med skolen. Det betød bålmad og udendørsliv. Og når det rammer sammen med så skønne dage, er man virkelig priviligeret som efterskolelærer, at man kan gå på arbejde på den måde som vi gjorde i sidste uge. 
Fredag havde jeg oven i købet Arn med på lejeren, da vi ikke kunne få det til at hænge sammen med pasning. 

I dag har jeg så nydt en forlænget weekends sidste dag. Arn og jeg har flyttet Alexis over til søde Emma og Esben. Så i nat kommer hun på stald. Det glæder jeg mig til, hun har de sidste uger ikke haft så meget energi, hvilket jeg er sikker på skyldes de mange timer på folden og ikke så meget go i græsset længere. 
I formiddags longede jeg Alexis i passoaen med Arn på ryggen! Det hyggede vi os med, men han er ret tung efterhånden. 
Bagefter kørte vi hende afsted til hendes vinterresident. 
Så nu er jeg ikke afhængig af vejret og lyset i forhold til at få redet. 👍🏻
I morgen står hverdagen for døren med arb. 08-23, og Arn skal en tur op og overnatte hos bedste! (Godt dagepleje Hanne er færdig med det feriepjat snart😁)
Og så vil jeg nyde nogle flere septemberdage til hest! Og jeg vil ride ude alt jeg kan, selvom Alexis står ved siden af en hal! 



onsdag den 14. september 2016

At følge med i andres liv

Follow my blog with Bloglovin

Det er vildt hyggeligt og næsten vanedannende at følge med i forskellige blogs.
Det er inspirerende at se hvordan og hvad bloggere vælger at lukke læsere ind i deres liv.
-Jeg æder det råt, og tror på det er ærligt!

Før sommerferien var en af mine elever til den mundtlige danskprøve. Han havde trukket emnet Essay, klumme og blogs. Han havde valgt en blog af en reality star, der kom med den udmelding at hun ville steriliseres selv om hun var i begyndelsen af 20'erne. Eleven fandt det måske provokerende. I hvert troede han på historien, som han i øvrigt underbyggede med et essay, som omhandlede emnet. Ideen var god og han havde masser af stof til prøven.
Da han så sidder til prøven stiller censor spørgsmålstegn ved, om det er sandt det der står på den blog! -Om det overhovedet nogensinde er sandt, det der bliver skrevet på diverse blogs.
Eleven bliver paf! Og helt slået ud af den faktisk. Han holder ved "at selvfølgelig er det sandt, det der står"!
Måske var eleven naiv, men det er jeg fandme også så!
Jeg VIL ha at det der bliver skrevet er sandt! I hvertfald den sandhed som bloggerne ønsker skal frem!
I kan i hvert fald godt stole på det jeg skriver er fra min virkelige verden! -Skrevet ud fra MIT perspektiv og min sandhed!

fredag den 9. september 2016

Jeg er den der skaber mit liv...

...Og ingen andre!
Det ville ellers være fedt, hvis man bare kunne drømme om noget og så var der en masse andre der sørgede for det kom til at ske!
Men sådan er livet jo altså ikke. Livet er hårdt arbejde og hvis ikke man beholder ja-hatten på, kan man også nemt køre sur idet.
Men jeg har faktisk tænkt at det er okay, at det er sådan, for havde man aldrig den følelse, så var det jo fordi man ingen drømme eller visioner havde!
Så når man har en masse ideer, drømme, projekter og visioner, vil man bare støde på bump på vejen.
Det kan gøre en helt modløs og faktisk kan det sætte helt i stå det hele, i stedet for det bliver en fremdrift. Nå det bliver for uoverskueligt og der bare ikke er timer nok i døgnet til at sætte i gang med at nå sin drøm.
Når jeg er der, så er det jeg drømmer om, der kommer  en eller anden og fikser det hele. Og det er jo lige netop det der IKKE sker.
Så vejen frem er at gøre noget, tage hul på vejen mod en af de mange drømme eller projektor!

Så i går gjorde jeg noget vildt! - Hvis der kommer noget ud af det, så får hele verden det af vide! Gør der ikke, så pyt! -Så er jeg bare sej fordi jeg gjorde NOGET!

lørdag den 27. august 2016

Sommerens sidste weekend

Sidder her sidste lørdag i denne sommer! Der er sol og charme uden for! Arn er faldet i søvn alt for tidligt og hestene små -sover i solen på marken lige uden for. 
Jeg har tjekket alle de sociale medier og sukker atter en gang over alle jer andres umiddelbare overskud. 
Der er så mange dejlige ridestævner og Jeres heste er smukke og I er talentfulde! 
SNYD!!
Nå men jeg har langt om længe gjort noget aktivt for at få min ridningen til at fungere igen. Jeg har fundet opstaldningssted til Alexis. En sød og evig hjælpsom veninde har lejet mig en boks. Og hun bor kun få 100 meter fra den ridehal jeg plejer at ride i og hvor jeg har fået undervisning. Nu håber jeg bare jeg kan få mig en tid til undervisning igen i september, så jeg kan komme godt videre. 
Jeg er faktisk glad for at have Alexis hjemme og jeg har jo gode folde og hun nyder at være her. Så hvis ikke hun trives i sine nye omgivelser, så kommer hun hjem igen. 
Nu vil jeg nyde sommerens sidste weekend sammen med min mand og min søn. Og slutte dagen med en ridetur på min bane, der næsten støver🙄(tænk det kunne ske)

onsdag den 11. maj 2016

Optimist-liste #1

Ti gode grunde til at være optimistisk...

1: Når hesten synes det er lidt træls at gå til ridning, er det ikke fordi der er noget i vejen med hesten, men fordi rytteren måske bare skal være lidt mere tålmodig.

2: At der er skarvemærker på på mine ankler, er bare tegn på at de gamle læderstøvler er blevet lavet og jeg så sparer de penge jeg ellers var blevet nødt til at bruge på et par nye! 

3: At barnet slet ikke vil sove og kaster sig i vrede er tegn på han er feberfri og frisk igen. 

4: At ridebanen støver betyder bare at de store vandpytter/søer er helt borte! 

5: At der er sand i hele huset, betyder bare at vi har kunnet lege ude og vejret er skønt, samt jeg har prioritet at grome Alexis lidt i formiddag i stedet for at støvsuge. 
 
6: At der er færre penge på hestekontoen, det betyder bare at jeg endelig har sagt mit rengøringsjob fra og dermed forhåbentligt får mere tid til mand, barn og hest. 

7: At jeg har ondt i rumpe og knæ, det er bare fordi jeg er så møg forkælet og igen rider rundt i en ny sadel. 

8: At jeg efter rideturen i formiddag bare gerne vil ud at ride igen, det betyder bare, at jeg rent faktisk tror det nok skal blive til noget med den hest. 

9: At sofaen flyder med vasketøj mens jeg bare blogger, det må være fordi det faktisk er vigtigt at kunne koble af og ikke lade alt ridder stresse. 

10: At min mand sidder i engen og laver bål og sender mig en MMS med et billede og siger han savner mig, mens jeg forsøger at få barnet til at sove, det betyder bare jeg er mor og jeg har en mand, der elsker mig😊

Tænk det har vidst været en helt okay dag after all😉☀️👶🏼🐴❤️

lørdag den 7. maj 2016

Med forår bør komme optimisme

Jeg har længe villet genoplive bloggen, og det blev så i dag! 
Solen skinner og der er SKØNT uden for. Det er midt eftermiddag, Arn-barnets sovetid. Men han sidder og leger på gulvet ved siden af mig. Han er i fint humør, men hans temperatur er lige under 40, det løber ud af næsen med snot, øret med betændelse og af det ene øje med vand. Han får penicillin og Pamol, men han vil altså ikke sove eller spise. 
Så Alexis går på folden sammen med Axl. De hygger vældigt og nyder solen. 
Det går ellers rimeligt med at få redet. Nu er der lyst så længe, at jeg kan nå det når Arn er puttet. 
Alexis har stadig masser af krudt at brænde af, men hun er ok lydhør taget hendes mange fridage taget i betragtning. 
Jeg har en ide om et ride stævne inden sommer, men nu må vi se. Jeg får desværre ikke undervisning lige nu, da min underviser er eftertragtet og der så Ikke er plads til en småbørnsmor og efterskolelærer som mig, der  ikke kan ride et fast tidspunkt en aften om ugen. Men på et tidspunkt håber jeg at finde en løsning, for jeg har ikke lyst til at skifte underviser. Jeg er glad for Carina og hun har i hvert fald indtil nu haft en eller anden form for tro på mig. At det så ikke kan blive ved med at gå, sådan at komme on and OFF, er vel forståeligt nok, når der er masser andre der gerne vil komme fast og troelige uden bøvl og aflysninger. 
Jeg må prøve at slå fornuften til og bruge det jeg kan. 

Jeg har i øvrigt være så heldig atter en gang at få en anden sadel. Jeg har fået mig en Ideal Lyx deluxe Pro, monoflap. Mindre sæde, mindre knæstøtte og nærmere hesten. Jeg er spændt på om det kommer til at blive godt. Det er aldrig fedt at ride i en sprit ny sadel de første 15-20 gange. Men umiddelbart er jeg positiv og har ikke så ondt i hoften når jeg stiger af hesten nu. 
Det er i samarbejde med Sadelmager Birgitte Funder og Rob fra Ideal fabrikken i England denne sadel er valgt, og de var ikke i tvivl om det skulle være den😊

Nu vil jeg igen forsøge at lægge Arn i barnevognen og se om jeg kan nå at få malet et par stald vinduer og redet på Alexis. 

Hav en dejlig solskinsdag der ude☀️

torsdag den 28. januar 2016

Det hele gik i stå...

Det skete igen denne vinter... Det hele gik i stå! Det plejer at være pga. Frost og sne, i år var det vand der stoppede det hele. Øv! "Det hele" er selvfølgelig ridning! Det er blevet til meget lidt i december måned og så blev der frost og så tog vi på ski! Nu er vi tilbage og verden er tøet op. Så er der smat tilbage, det kan man heldigvis trodse. 
Alexis har udviklet damp i mellem tiden er jeg sikker på, hun vrinsker når hun ser mig og er helt anerledes, sært hun skulle udvikle sig på den måde. Hun må jo kunne lide at arbejde skulle man tro! 
Nå men nu starter vi altså op igen igen! Det er altså surt at starte forfra... Men jeg burde efterhånden være god til det!
Jeg har sådan en lyst til at sige højt og satse på, at det er i år det skal lykkes at gøre Alexis til min stævnehest, jeg har jo store drømme og jeg vil kæmpe for dem! Nogen gange er omstændighederne bare ikke gunstige og så må stædigheden vige for tålmodigheden. Irriterende øvelse. 

Tror I man kan blive god til noget, når han skal blive det når man er over 30?
Her er Alberte på hendes nye pony Axl Rose!