lørdag den 19. december 2015

Mere mode til hest🐴🙆🏼


For efterhånden et stykke tid siden så jeg en veninde ride i et par brune babyfløjelsridebukser. For mig er det helt som at vende tilbage til barndommen med fløjelsridebukser. Jeg havde et par knald røde Golden Dress med fuldskindsbag og høj talje, de var top smarte syntes jeg🙈
Nå men altså de der brune babyfløjelsridebukser, de har smarte gyldne syninger og detaljer, de er top nice! Det viste sig at det er Nathalie Fashion, der har lavet bukserne. De står helt klart på min ønskeseddel sammen med en skøn uldsweater med høj hals og knapper der også er fra Nathalie Fashion. 

Jeg har tidligere lavet indlæg om ridemode og om hvordan det er top svært at følge med til at være smart hele tiden. 
Mit ridetøj er faktisk mit dyreste tøj. Det er ikke en hemmelighed, at jeg sagtens kan gå i jeans til 150kr og have det super med det, men det er bare som om, når det handler om ridetøj, er det mega svært at finde noget der er smart, funktionelt og samtidig billigt. Jeg har haft ridebukser i den billige afdeling, men de har ligget mere på hylden end siddet i sadlen. De har været uformelige, for korte og bare i dårlig pasform. Så altså selv om det ikke rigtigt er min stil, så er mit ridetøj i den dyre ende, men det holder også i flere år, så mon ikke det er okay😊
Og nu er det altså de her smarte ridebukser model Withley, fra Nathalie Fashion er fremstillet i stretch babyfløjl jeg håber ligger under træet til mig til jul🎅🏼🎄

mandag den 7. december 2015

Juleønsker...

Jeg eeeelsker gaver! Hele konceptet er fedt! Både at give og at få! 
Det er bare fedest at give gaver når man har lyst, så giver det vildt god mening og man kan glæde sig helt vildt og blive top spændt når man skal give en gave. 
Men altså det her med julegaver, kan godt stige mig lidt til hovedet og over vores kontis formåen. 
Jeg fandt mig en app til at lave en juleshoppe-plan. Den er norsk, men det er lige meget, den kan give mig overblik over hvem jeg har fået købt til, og hvor mange penge det har kostet mig! Den hedder julegavelisten. Det er vældig smart, i hvert fald til så ustruktureret en dame som mig🙃. 

Mine egne ønsker er efterhånden en svær en. Det er meget få gaver jeg skal have og mine ønsker overstiger ofte et alm. Julegavebudget med adskillige 1000 kroner. (Rideudstyr er sygt dyrt) Men altså jeg skriver det på jeg har lyst til og så må folk jo tage den der fra. I øvrigt bliver jeg ofte mindst lige så glad for en gave, som ikke er på listen, som en der er. Særlig hvis jeg kan fornemme den er tænkt særligt til mig og giver har glædet sig til at give den til mig. Der er ikke noget værre end ligegyldige gaver givet af pligt.... Modsat vil jeg nok blive ret skuffet, hvis jeg ikke fik en gave af min mand, bare fordi han ikke lige havde lyst. Jeg hader så meget når vi skal lege fornuftige og ikke lige give hinanden gaver "fordi vi har jo også lige købt en weekendtur til Vendig"... Argh det er jo noget helt andet end en julegave til MIG!!

Jeg bruger appen Addwish til mine ønsker, til Arns og til Jimmys. Jeg tror da I kan lure min liste ved at trykke på linket her: http://www.addwish.com/Stinlak
Det er sjovt at se, hvad andre ønsker sig synes jeg! 




torsdag den 3. december 2015

Såret hest

Øv altså! Alexis har fået sig en skramme. Ikke noget alvorligt eller noget der ikke bliver det samme igen, men det gør alligevel at hun må holde fri og vokse lidt sammen.
Måske er det okay med en legitim undskyldning for hun alligevel har alt for meget fri, men så ikke alligevel.

Det er ved at være der, at jeg mister troen på, at det nogensinde bliver til andet end for fra og for fra og forfra igen med Alexis. Hun er en speciel hest, som ikke bare er der hvor man stoppede for tre fridage siden. Hun bliver der i mod streng, hun løber og vil ikke være i rammen.
Jeg skal have tålmodighed og med rar, men beslutsom konstant og ens hjælp fortælle hende, at jeg vil have hende i rammen og jeg bliver ved med at bede om det indtil hun giver sig.
Det er møg svært! Nok mest fordi jeg ikke er et tålmodigt menneske.
Og hele problement ligger i tålmodigheden. Jeg forveksler det ofte med manglende evner og det nedbryder håbet og troen, når man begynder at bilde sig ind at man ikke er god nok! Jeg ved det med fornuften, men når jeg sidder på hesten og jeg endeligt har god tid og har glædet mig til at ride, på min faktisk ret dejlige hest, og så det hele bare er noget PIS, vender teenageren tilbage. Jeg bliver vred, ked af det og afmægtig. Det er de dummeste følelser når man har med heste at gøre, da de ofte føre til, at man gør ting der ikke er spor hensigtsmæssige.
Jeg drømmer stadig om et ridehus og ubegrænsede midler til undervisning. Jeg kunne godt presse en halv times undervisning i flere gange ugentligt, hvis hesten stod opstaldet ved hal og underviser!!

I weekenden var jeg til landsstævne i Aalborg som bisidder i MB2. Det er jo ikke sådan jeg sidder der i buret og tænker: "Det kommer jeg aldrig til at ride", men jeg er alligevel blevet mere tvivlende. Lige nu har jeg den der gode hest stående i min stald og jeg får ikke råd til en som hende igen, men samtidig får jeg ikke gjort noget ved det fordi der er 1000 ting i vejen. Er det for eksempel ok at bruge 1½ time på hesten efter job 5 dage om ugen og Arn barnet så ikke bliver leget og hygget med af hans mor? Hvad gør alle andre?
Og hvor længe kan hesten egentligt holde fri og så bare tages i brug igen uden det hele er forfra??
Jeg er frustret, jeg vil gerne bare ud og ride og jeg vil ride noget af det sjove!
Jeg VED jeg bliver et bedre og rare menneske at omgåes, hvis hesten er blevet motioneret, og ikke bare to eller tre gange om ugen!

PS jeg HADER Facebook for at alle glade, lykkelige og dygtige dressurryttere med ridehaller og lækkert udstyr kan poste billeder af alt det jeg SÅ gerne vil!!! :-(

fredag den 27. november 2015

December kommer med kulde og blæst...

Ikke at både oktober og november ikke gjorde det, men det bliver jo bare værre og værre! Mørke, regn, blæst og kulde!
Det harmonerer bare slet ikke med at skulle ride udendørs. 
For mig har det altid været sådan. Jeg har altid haft min hest til at stå hjemme, enten ved min far, et privat sted uden hal eller som nu hjemme hos mig selv. Og faktisk burde jeg vide og acceptere at dansk vinter bare ikke fungerer med ridning udendørs. 
Ind i mellem har jeg fundet en løsning og haft en enkelt hest til at stå ved en hal og det er så skønt! Alt bliver så simpelt og jeg nyder det. Lige som jeg nyder, når jeg kan køre min hest hjem igen og være herre i egen stald. 
Man bliver lidt sær af at passe hestene selv. Det er som om det kun er godt nok på min måde og jeg er sikker på det ikke fungerer på andres😁🙈
I dag har jeg igen redet i mørke og i vandpytter! Om det er bedre end ingen ting kan jeg blive voldsomt i tvivl om! 
Jeg har bare et lille beskedent ønske til jul... En ridehal, bare en lille en, det er helt super🎁🎁🎁🎁😁

onsdag den 4. november 2015

Baby-Arn med i stalden

Faldt over en artikel på Horse and Hound om at have børn med i stalden. http://www.horseandhound.co.uk/features/12-photos-of-top-riders-budding-stable-hands-516047?utm_source=facebook&utm_medium=social
Det var nu meget fedt at se, det ikke kun er mig der slæber mit lille pus med i stalden.
 
Arn er med næsten dagligt. Han bliver møg beskidt og han synes også hans mor er ret langsom nogle dage! Men jeg tænker nu også han hygger sig! 
Kan han mon undgå et blive rytter? Eller har det helt modsatte effekt??
Det må tiden vise🐴😊

onsdag den 28. oktober 2015

Fancy til hest🐴

Jeg har da så meget lyst til at være top moderne og smart når jeg er til hest!
Jeg har lyst til matchende sæt med underlag og bandager, de nyeste af slagsen! 
Jeg ville ønske jeg kunne trække i smarte nye ridebukser med tilhørende trøje hver gang jeg skal ride! 
Men altså virkeligheden er altså bare en anden....
Jeg rider i brune støvler, min hjelm er blå og jakken sort. Ridebukserne grønne og trøjen en aflagt t-shirt!
Underlaget er måske orange og de værste dage er gamacherne turkise!
Hmm det er som om det aldrig lykkes at være smart!
De dage det så gør, er det da helt sikkert at jeg er møg beskidt inden der er gået 15 min. 
Men pyt med det, hesten er jo lige glad!
...Jeg er bare ikke helt sikker på at resten af hesteverdenen vil acceptere mig, den er jo så stylish...
Hvis jeg vinder i Lotto, så må jeg opdatere hestegarderoben... Jeg er da sikker på, at mit talent til hest vil stige proportionelt med mængden af dyrt, fancy og matchende rideudstyr!!!!

onsdag den 14. oktober 2015

Sadel-junglen

Jeg er så heldig, at min barndoms veninde er Sadelmager Birgitte Funder!
Hold op hvor har hun hoppet og danset og lyttet til meget brok fra mig om sadler til diverse heste, der har været i min stald. 
Den største udfordring har nok været min lille fuldblodshoppe Piccoline! Hun var rund, uden sadelleje og ingen plads i albuen. Det betød sadler der gled frem og evigt gjordsår/knibesår i albuen. 
Jeg har ikke tal på sadlerne vi prøvede på hende, men jeg ved vi er på den gode side af 10. 
Jeg endte med en Prestige Leonardo, den blev liggende og så en anatomisk neoprengjord (jeg har mindst 8 gjorde liggende, som er købt for at prøve på Picco) 
Alexis er ikke besværlig at lægge sadel på. Hun kan passe det meste med en MW bom. Men så gik jeg hen og blev besværlig....
Efter flere fald fra tilridningsheste, hvor mit bækken har været afled/forstuvet, kan jeg ikke side i en sadel med et låst sæde. Eller det vil sige, det går ok så længe jeg sidder på hesten, men når jeg kommer ned, så er jeg så låst i bækkenet, at jeg halter og har ondt. 
Efter jeg har været gravid og haft symfyseløsning(smerter i skambenet) og vundet mig en hofte, der ikke helt vil som jeg vil, er jeg blevet endnu mere besværlig. 
Birgitte og en Sadelmagerkollega var på besøg for at afprøve en række sadler, som træning forud for kollegaens eksamen, oplevede jeg med en af de sadler jeg prøvede, at Alexis bare pludselig var meget fri i skulderen og virkede mere tilfreds end normalt med den Albion SLK jeg red i til dagligt. 
Jeg aftalte med Birgitte at vi skulle sælge Albionen og bestille en Ideal Suzanna hjem til Alexis. Det var før graviditeten. 
Der gik lidt med at få Albionen solgt, da den blev solgt, måtte jeg stoppe med ridningen indtil jeg havde født. Da jeg startede op igen, lånte jeg en anden Ideal sadel af Birgitte, mens jeg ventede på min nye sadel. Costume made for me! I ekstra lækkert oksehud, med blå syninger, blå piplinger og lak på bagsvidslen. 
Sadlen kom, og det var bare slet ikke det samme.... Det tog tre tilpasninger før fru besværlig her var tilfreds! Og så gør det alligevel ondt at ride i den. Jeg ved godt at nye sadler skal rides til, og det handler ikke om skarvesår i rumpen eller blå mærker på lårene, det handler om, at jeg efter at have redet og er blevet kold, kun kan lægge mig på sofaen med en følelse af et lamt/smertende understel. Efter en nats søvn er det hele ok igen, men øv altså det kan ikke være rigtigt. 
Jeg har selvfølgelig brokket mig til Birgitte  og hun har været forbi med tre sadler, som jeg har skiftet mellem med tre dages mellemrum. Sadler helt uden støtte til knæ og rumpe, sadler med lidt støtte og sadler med bredere eller smallere siddeflade! Og jeg finder mig slet ikke til rette. 
Nu er jeg tilbage i min Suzanna med lak med blå syninger, som er lavet til mig og min hest. Mine bøjler spænder jeg for højt op, så mine knæ tvinges til at bøje og ligge oven på knæpuderne og ikke bag dem som er meningen, men det giver det bøj i hoften, som er nødvendig for jeg kan gå efter ridning og i øvrigt også for jeg får den rette opstilling. 
Det er ikke den optimale løsning, men jeg er sikker på jeg er med i Birgittes tanker, hvis hun falder over noget, der kan afhjælpe mit problem. 
Og i øvrigt handler det måske mere om at træne muskulatur op og blive stærk i mave, lænd og hofte end at finde en sofasadel, det gør jobbet for een😊

mandag den 5. oktober 2015

Hovedet fyldt med tanker og ideer... Om natten!

I nat har været sådan en nat, hvor søvnen bare slet ikke ville tage overtag. 
Arn har været urolig og mit hoved fyldt med tanker og idéer, så da vækkeuret ringede 6.45 var jeg bare slet ikke game. 

Men pyt nu med det, for ideen jeg tumler med er FED, synes jeg selv! Og jeg kan slet ikke forstå den ikke allerede findes! (Hvis nogen ved den gør, så sig lige til)

Jeg har bygget en app op hele natten! En app, der skal kunne være en hjælp til struktur i træning af ens hest. En salgs ridelog, hvor man lagere alle oplysninger og planer og drømme i forhold til hesten. 
Man skal kunne kommunikere med træner, både via almen info om hvad dagens træning har stået på og hvordan det er gået. Men også gerne med mulighed for at  op loade små videobidder, så man kan få suppervission fra ens træner uden for undv. 
Man står meget alene, når man som amatør forsøger at ride og uddanne i hverdagen, det kunne være så fedt at kunne få feed back en enkelt gang el. To mellem undervisningstimerne. 
Desuden ville det være fedt at have info om vacc., tandraspning, sadelmagerbesøg, evt. Sygdomshistorie, osv. samlet om hver enkelt hest. 
Har hesten flere ryttere eller passere skal rytterprofilerne kunne tilføjes til hesten, evt. Bare for at de kan se info eller kun tilføje info for den specifikke dag, de er tildelt rettigheden!!

Nå jeg kan blive ved...
-men er der nogen, der ved hvordan man laver en app, så synes jeg selv jeg har den FEDESTE ide kan I nok høre😊🐴😁

mandag den 28. september 2015

Uden mig😒

Alexis har gået sit første ridestævne, hun var dygtig og næsten sød, men det var uden mig. Jeg var ikke en gang med på sidelinjen. Jeg var nemlig på arbejde😡
Øv siger jeg bare! Men det er rigtig fint, at Alexis' lille rytter Kaya får nogle gode og stabile ture og Alexis får set lidt af verden. 

Det hele løber lidt fra mig, jeg kan ikke følge med! Min underviser er blevet så forbandet populær, at der ikke er plads til mig, der kommer af og til. De stabile ryttere, der kan komme fast hver uge, skal selvfølgelig skal have en fast tid, og dem er der bare for mange af efter hånden. Sidste uge fik jeg lov at ride en tidlig morgenstund, håber også jeg kan klemmes ind denne uge. 

Arn begynder i dagpleje på torsdag, så begynder første kapitel i hans liv, som er uden mig! Det synes jeg ikke ret godt om. Han er stor og dygtig, han kan gå! I dag tog han hele 5 skridt uden at holde ved. 

Jimmys barsel sluttede i fredags og denne uge er han afsted på konference  i Kolding, på hotel med god mad og underholdning -uden mig! 
Øv igen!

Jeg vil nyde min absolut sidste barselsuge og fejre at jeg ikke skal op og afsted i morgen, mine elever må klare sig uden mig!
I mens håber jeg, jeg kan finde til tid til at indhente, så jeg kan få lidt mere mig med i de ting jeg gerne vil være en del af😋

onsdag den 16. september 2015

Blæst omkuld

Wow der ramte virkeligheden, sådan virkelig! Efterår og lange arbejdsdage harmonerer ikke med baby og hest, for ikke at nævne kærestetid og Stinne-tid.
Faktisk slår det søvnløse nætter og ammehjerne, for hjernen er lige så meget på overarbejde, når det hele skal hænge sammen. Jeg har endda endnu en mand på barsel. Hvordan mon det hele ender, når virkeligheden sådan virkelig virkelig rammer?
Jeg har fået en hjælperytter til Alexis, det betyder at den dag om ugen behøver jeg ikke at have dårlig som vittighed i forhold til hesten. Jeg har også fået opstalder i stalden, det giver liv og faktisk også en fin og opryddet stald!
Til gengæld er ridebanen endnu en gang fuldstændig oversvømmet, den er helt umulig at bruge til noget. Så i dag kørte Arn, Alexis er jeg i ridehal, for at få trænet ordentligt. Det er utroligt hvor stor forskel på hesten der er, fra at ride i smadret bund til en ordentlig fiberbund. Har en sov sødt, indtil jeg fik sat mig selv, selvfølgelig! Men heldigvis er han blevet så stor, at jeg kan sætte ham op og så kan han kigge på. Vi fik lov at lide en halv time, uden de store protester.
En af de store fordele ved at være efterskolelærer, er at man har tidligere dage. Sådan en dag var det i dag, det giver overskud til at gøre lidt ekstra for hesten. Jeg håber at vi får bare lidt mere tørvejr, så jeg kan ride lidt mere derhjemme, inden vinteren for alvor sætter ind.
Nu er vi hjemme igen og hesten skal i boksen og Arn og jeg vil op og lege. PS. Arn
kan snart gå!

fredag den 28. august 2015

At være priviligeret men utilfreds...

Min ridebane er oversvømmet! Flisen sejler på en kæmpe vandpyt! Og jeg er SUR!
For helvede altså! Der er brugt timer på den bane, den har fine dræn og så er den alligevel ubrugelig! Og med den sommer vi har haft har det ikke bare lige været et par gange, men nærmere flere uger i træk! 
Jeg er så priviligeret at jeg overhovedet har mig en ridebane. Det er så skønt at kunne ride hjemme og ikke skulle køre hver gang jeg skal ride andet end en tur. Tur er skønt, men det er ikke det jeg vil. 

Min mand har købt en drone og sat et GoPro på den, så han kan flyve op og filme over vores grund! Og hold nu op min bane fylder meget af vores ejendom, og så er der alle mine folde! Heldige mig! 

Men altså det er bare svært at være lykkelig og glad for den dumme bane, når den, trods indsats, bare er våd med våd på:-(
Der sker tit det når jeg så kommer til undervisning på en skøn fiber bund, at Alexis er ved at snuble over sine egne ben, fordi hun er vant til at hun skal kompensere og passe på for at komme rundt i den glatte og våde bane. 
Før jeg fik flis på, var den knap så glat, men endnu vådere. Nu suger flisen lidt, men til gengæld er det glat. 

Jeg drømmer om at få banen lagt om, få en ordentlig omgang "ko-sand" og fiber lagt på! Men så skal der da vidst vindes lidt mere end 47kr i Lotto. 

lørdag den 22. august 2015

Livet som efterskolelærer

Min svigermor har lige pralet af, at hun har en svigerdatter, der sagtens både kan have barn, være efterskolelærer og ride... Måske overdrev hun??
Denne uge har været introuge på efterskolen, det betyder mange timer på arbejde og en blæst hjerne når man kommer hjem, som skal have planlagt næste dag og også have styr på årsplaner og næste uges undervisning. Det er nemlig sådan, at min skole ikke har underlagt os den nye skolereform, så jeg arbejder som lærere altid har gjort, lige præcis når det passer mig og på alle tider af døgnet!
Status på ridning af hest: HELE to gange blev det til :-(
Om det er godt eller skidt i forhold til mit timetal... tja I dont know... Jeg ved at Arn-barnet skal lære at sove om natten og jeg skal køre mig selv noget hårdere, hvis det skal lykkes i en uge som denne. Heldigvis er der weekend for enden af denne uge, som kan rette lidt op på den dårlige statistik.

Arn har været hjemme med sin far på barsel denne uge, hurra for fædre på barsel! Det giver mig ro, når jeg bliver nød til at tage afsted, at Arn ikke skal passes et nyt sted i mens, men at hans far passer godt på ham i Arns vante rammer. Og de har klaret det godt sammen de to mænder i huset! Og meget mystisk, Arns far er også begyndt at tale om lortebleer! :-)))

Der er så mange der har opdateret deres Facebook status med billeder fra ridestævner i dag, øv hvor vil jeg altså gerne på banen snart.... NOGEN GIV MIG STYRKE TIL JEG KAN FÅ DET TIL AT LYKKES!

torsdag den 13. august 2015

Hvordan, hvordan, hvordan???

...Første dag på job!
Allerede i dag undrer jeg mig over, hvordan jeg skal finde tid til at ride min hest! Det går ellers lige så godt. Alexis er sød og vi er ved at finde hinanden. Men så var det at min barselsorlov var slut! Og nu står den på sur hverdag, planlægning, Indkøbsture og sene dage. Måske vil smarteste være, at stå op meget tidligt ride inden arbejde? Men sommeren er jo også snart forbi og hvad gør man så til vinter?
Baby-Arn, Der efterhånden er blevet til Arn barn, sover igen kun 1 time af gangen. Det betyder at selvom at han er puttet i seng, kommer jeg til at løbe efter ham, som oftest lige når jeg har sat mig i sadlen. Alexis er stadig tålmodig og rar, men det er svært at blive seje med alle de afbrydelser.
Efterhånden har jeg fået mange tilbagemeldinger på, at det sagtens kan lade sig gøre, altså at have hest og barn samtidig, man kan det også det, når hesten står hjemme og man ikke har ridehus, når man skal køre for at få undervisning og man skal løbe efter et vågent barn hele tiden? 
Måske er jeg for doven eller måske rækker evnerne ikke, men jeg har sat mig for at finde ud af det! Jeg vil ride på den hest!!!

mandag den 27. juli 2015

Av min gamle krop...

Det gør ondt i min ryg, det før ondt i min hofte og det gør ondt i mit bækken.... Av, av og av! Tænker ikke det er noget alvorligt, men bare resultatet af at have båret et barn uden at ville tage den med ro. 
Det hele gør jeg sidder meget grimt på min hest og jeg har svært ved at have den følelse og fornemmels, der er nødvendig for at få det hele til at spille. Jeg krummer mig sammen, kommer i ubalance og er urolig. 
Jeg er så priviligeret at jeg kender min Sadelmager rigtig godt og at hun er sød og lydhør for mit brok! 
Jeg har faktisk lige fået ny sadel, syet til mig og min hest, den har lige det læder jeg valgte og fine blå syninger og lak-bagsvidsel! Men den låser mit sæde og jeg tror det er en del af, at det hele gør så ondt når jeg kravler af hesten. 
Så lige nu låner jeg tre sadler af min søde Sadelmager, den jeg har fået prøvet er uden sæde, ja eller rettere, den har vel nærmest flat-seat og ingen knæstøtte.
F... Det giver ridning en ny dimension! Det er vildt svært at styre sin krop helt selv uden den vanlige dressur-tante-sadel, der har støtte både her og der! 

Jeg bør måske få et større indblik i, hvad der er nødvendig at træne op igen efter fødsel i forhold til at være rytter! Noget er i hvert fald meget slapt!

Husk i øvrigt min give away, chancerne for at vinde er stadig oven ud gode!!!

onsdag den 22. juli 2015

Fodring af den glade amatørs hest og GIVE AWAY!

Det er meget vigtig at hesten har godt grovfoder til rådighed i form af hø, wrap eller græs, da den har brug for fibrene. 

-Jeg har ingen uddannelse i at fodre på min hest, men jeg har set resultatet af en hest der ikke får hø nok, så derfor er det det første jeg skriver om i mit indlæg om fodring. 

Som lille privat stald, får jeg ikke mit hø analyseret, selv om det ville være optimalt, at vide hvor meget eller hvor lidt det indeholder af bla. de vitaminer og mineraler  og foderenheder som min hest har brug for.  Det viser sig drastisk hurtigt, de år hvor høet ikke er godt. Så kan man give hø ad libitum og hesten er alligevel svær at holde i huld. 
Jeg er glad for hø med en grov struktur, der må gerne være andet i end bare græs, men selvfølgelig har jeg et overblik over min mark, så jeg ved der ikke kommer noget i høet hestene ikke kan tåle. Sidste år fik jeg hø ind, der var høstet med en gammel grønthøster, det duede slet ikke, hestene gider ikke det snittede hø og jeg havde SÅ meget spild. Den kræsne Alexis fik slet ikke nok hø, fordi hun ikke gad spise det, der blev serveret.
Mine heste får altid deres hø i små-maskede hønet, så det holder længere, samtidigt med jeg giver hø tre gange fra de kommer ind om eftermiddagen til jeg slukker i stalden omk. kl. 23 i vinterhalvåret. Jeg vil allerhelst komme til hønet, der ikke er tomme om morgenen, men det sker desværre sjældent. Kg-mæssigt får mine store heste op mod 10 kg dagligt. Husk at det er HØ og IKKE halm hesten skal æde!

Nok om hø! 


Fra jeg selv overtog styrringen af fodring af min hest, har jeg brugt foder fra Pavo. Jeg har haft mange for skellige heste gennem stalden, og jeg har endnu ikke haft en, der ikke vil spise Pavos foder. 

Det startede med jeg havde en fuldblods hoppe, der blev meget sur og dum. Hun blev fodret med havre som hovedbestanddel af hendes foder. Det er omk. 9 år siden nu, at det første gang kom mig for øre, at brug af for meget korn og særligt havre kunne have en eller flere negative bivirkninger.
Jeg valgte den gang at prøve Pavos Condition, og med et trylleslag (Nej intet mindre!) blev min hidsige hoppe blid som et lam, både i boksen og under ridning. Der gik kun en uge fra vi tog kornet fra hende og erstattede det med Condition før miraklet indtraf. Det er den oplevelse, der siden har gjort at jeg bruger Pavo. Et andet havrefrit produkt kunne nok have gjort det samme for hesten, men siden hen har problemstillingerne været nogle andre, og jeg har altid kunnet finde en løsning hos Pavo. I øvrigt er det smart at bruge det samme fodermærke, så kan man nemmere ændre i fodertypen uden at være bekymret for dumme reaktioner og indkøringsperioder. -Sådan er det i hvert fald med Pavo.

Til de heste jeg bruger meget, sådan som med Alexis, bruger jeg Pavos All Sports. Både Condition og All Sports er pillefoder, det giver god tykketid og de kan ikke sortere i fodret. Desuden er det ikke nødvendigt med en hel krybbe fuld af foder, for at hestens behov er dækket. Det er både sundest for hesten og for min økonomi.

Jeg tænker, at som travl ridemor skal jeg ikke bekymre mig mere end højest nødvendigt, men have tillid til at det foder jeg bruger, indeholder alt det min hest har behov for. Hestene skal være sunde og se godt ud!

Hos mig får hestene foder tre gange om dagen: Morgen, aften og nat. Fordi jeg ikke er hjemme til at fodre til middag bliver det sådan. 

Morgenfodringen er den, der skal gå hurtigst, så der er det som regel bare pillefodret. Til aften igen pillefoder og Daily Plus (Lucerne). Til natten får de pillefoder, DailyPlus og opløste roepiller. Til dagligt bruger jeg helt alm. roepiller, når jeg så har glemt at blande dem op om morgenen, får de Pavos SpeediBeet, det er hurtigt opløst!.
De dage jeg ikke rider, får Alexis ½kg mindre AllSports, da det egentligt er et foder med massere af energi, så er det vigtigt ikke at få givet for meget på fridage. Jeg vil hellere give en gang Slobber Mash efter ridning, hvis jeg tænker det har været hårdt for hesten end jeg vil overfodre til dagligt. Desuden elsker min hest mig for, at den må få Slobber ind i mellem! 
Mens det er varmt eller i perioder, hvor jeg synes min hest sveder ekstra meget, bruger jeg Pavos Elyte.

Jeg er vild med at nørde i foder, men faktisk synes jeg det er vigtigt at holde det så simpelt som muligt. Samtidigt giver brugen af et fuldfoder mig en forvisning om, at min hest får det den har behov for, hvis jeg ellers giver den, den mængde den har behov for. Synes jeg hesten tager for meget på og jeg må skære ned i mængden af fuldfodret, supplerer jeg altid op med VitalComplete, som er et vitamin og mineral tilskud.


Om det er dyrt at fodre en hest, det kan man altid diskutere, men jeg ved at den korrekte fodring gør forskellen, på om man har en hest der trives eller en der ikke gør.


Jeg laver en give away! Jeg trækker d. 2. aug. 2015 lod om en 6 kg Slobber Mash mellem kommentarer til dette indlæg! Glæder mig til at høre, jeres tanker om foder til jeres hest eller spørgsmål til hvad jeg har skrevet!



Indlægget her er lavet i samarbejde med Pavo Danmark.

Læs mere om Slobber Mash her 

søndag den 19. juli 2015

Tilbage fra ferie og op på hesten igen


Ferien fortsætter, men nu er vi hjemme igen efter en lille uge på smukke Helgenæs i et yndigt sommerhus. 
Min søster har sørget for pasning og motionering af hest og det er heldigvis gået godt. 
Alexis og Darcy nyder hinandens selskab på marken. De sover ude, men kommer ind og bliver fodret. Darcy skulle gerne æde sig et godt huld til inden hun skal tilbage på rideskolen til august og Alexis har brug for foder ved siden af fordi hun arbejder. Jeg arbejder på at lave et indlæg om mine tanker om fodring af mine heste! Men der vigtigste af hestenes vinterfoder kom godt i hus, der er 375 Morten Korch baller på loftet nu👍🏼😊

Barslen er faktisk slut for mit vedkommende, lige nu er jeg på hel alm. Ferie lige som alle andre. Det er skræmmende og jeg kan slet ikke forholde mig til det. 
Inden længe skal jeg i gang med hverdagens trummerum, med trivialiteterne... Jeg ville hellere noget andet, men vi har ikke råd! Det er jo noget for noget! Og vi har valgt vores dejlige nye hus på landet, men det koster. 

søndag den 12. juli 2015

Bonus børn og bonus pony

Med skoleferien er der kommet mere liv i huset og på marken, for min mands piger er kommet og sammen med dem, den mindstes pony!

Deres mor arbejder endnu, så selv om det i princippet ikke er "vores uge", så er tøserne her hos os. Jeg er jo hjemme og Alberte elsker at bruge timer sammen med sin pony.
Alexis er absolut også godt tilfreds, for ponyen Darcy er hendes bedste veninde og selv om der er gået siden sidste sensommer siden de har set hinanden, var der klar gensyns glæde.

Det er nu også ret rart at have lidt mere liv i stalden end bare mig selv, hunden My og Alexis. Også selv om jeg samler grimer op fra staldgangen, stiller støvler på skoreolen, hænger hjelm op og sætter striglerne ordentligt i kassen dagligt. -Man bliver lidt sær af at have det hele for sig selv til dagligt. -Det kan godt være det roder i andres øjne, men det er mit rod, og det er lige som jeg vil have det!

Til hverdag er Darcy på rideskole, hvor den udfører det fine hverv, at være rideskolepony, det er hun vildt god til og ungerne forguder hende. Det blev lavet sådan, for at Alberte kunne få noget ud af sin pony i vinterhalvåret også. Det gik op for hendes forældre (og de inkluderer også mig selv), at det kræver penge og opbakning ikke bare psykisk, men også ved fysisk tilstedeværelse og henten og bringen, at være pony-forældre. Desuden er det kedeligt at være ponypige i en stald langt ude på landet med ingen andre end en stresset bonus-mor at "lege" med. Så der skete ikke rigtig noget det første år Alberte havde en pony. Darcy blev klappet, fodret og trukket ind og ud hverdag af mig, der bare blev skide irrriteret over manglende deltagelse fra barnet og dybest set allermest fra hendes forældre, der ikke tog hende i hånden og gik i stalden med hende.
Nu er alt dejligt med ponyen, Alberte rider undervisning ca. 2 gange om ugen, og så har hun den til fri afbenyttelse i weekender. Og hvis ikke der er nogen forældre, der kører barnet til ponyen i weekenden, har den fri med god samvittighed og bliver nusset og klappet af massere af søde ponypiger.

Og nu har Darcy så ferie! Status på det første år som elevpony er, at Darcy er den rareste pony i hele verden og Alberte er blevet meget meget bedre til at ride! Hun rider gladeligt på naboen frække islænder eller shetlænder og griner så det klukker, når Darcy tager fart over græsmarkerne i hælene på Alexis og jeg! Der er kommet mod og balance!
Om Darcy skal være elevpony resten af den tid Alberte er ponypige, ved jeg ikke, men det har været en rigtig god løsning denne sæson, så jeg tror vi napper en mere! Og så må vi se om barnet snart er bedre end ponyen og hvad der så skal ske!

torsdag den 9. juli 2015

Op- og nedture

Måske har det altid været sådan, når man har hest, at det nogen gange går godt og andre mindre godt. Men som det er hos mig lige nu, er det nærliggende at give fødsel og baby skylden for at det hele ind i mellem kører af sporet.

Hold op hvor har jeg altså sadlet op mange gange, sat mig til hests og redet 10 - 15 min, for at baby så vågner og ridningen må afbrydes for at trille barnevognen en tur. Nogle dage lykkes det at komme op på hesten igen, andre dage må jeg give op og sadle af. Få gange har jeg givet det andet forsøg samme dag, men der skal altså noget overtalelse til, når barnet endelig er puttet og man selv med et minimum af søvn skal kravle til hestes anden gang på en dag, vel at mærke samme hest!

Lidt som nu, hvor jeg forsøger at skrive dette indlæg, mens jeg løber frem og tilbage mellem pc'en og sengen, hvor en snottet baby bare slet ikke synes han skal sove.

Jeg har forsøgt at komme afsted til undervisning en gang om ugen. Det er et vældigt udstyrsstykke at komme afsted med hest i trailer og baby og barnevogn. Det er lige før at udstyret til den lille baby fylder mere, end det jeg skal have med til hesten. Det er en kunst at få timet det hele, så det passer med at læsse en ikke helt villig hoppe, holde baby glad og helst vågen, så han kan sove i sin barnevogn mens mor får undervisning. Heldigvis har jeg en sød veninde, der gang på gang har stillet op for at lulle barnevogn eller give flaske, så der kunne blive lidt ro til undervisningen.
I onsdags i sidste uge var jeg kommet afsted. Jeg havde fået lokket Carina til at tage mig om formiddagen, det vil sige det blev så til middag i stegende sol, Emma kom smilende ned og overtog barnet i barnevognen, så alle forudsætninger var der for at det skulle blive en god undervisningstime. Jeg var så optimistisk, for langt om længe havde vi ugen før snakket lidt om kontragalop og i det hele taget om andet end at få mit stædige hoppe-dyr til at acceptere at jeg sad der oven på og forlangte at den skulle blive i rammen.
Men det hele blev ligesom ødelagt af en hest, der bare slet, slet ikke synes vi skulle gå til ridning den dag. Den løb og løb og mor her sad bare der og blev mere rasende end en teenager i fuld flor!
Faktisk gik Carina hovedrystende der fra, som om der var ikke meget at stille op. Heldigvis ikke uden at vi fik en snak om, hvad planen var for at komme tilbage på sporet og en aftale om, der ikke måtte gå længe før jeg kom igen.

Nu er der så gået en god uge og det lykkedes ikke i denne uge at komme til undervisning, for sådan kan det gå, når man har en dygtig underviser, der for det første har for meget at lave, ikke har en medhjælp og så stikker af til stævne midt på ugen. Heldigvis er jeg ikke teenager længere, så en fornuftig snak indeholdende lidt ros og en forvisning om, at der faktisk ligger en forståelse og fornemmelse for, hvad ridning går ud på et sted i min underbevidsthed og efter-fødsels-krop har da også gjort at hyppen og jeg er kommet frem til en fælles forståelse igen og er atter på vej i den rigtige retning :-)

tirsdag den 30. juni 2015

Nu er der satset!

...Høet er slået! BOM! Så har vejret bare at vise sig fra den eksemplariske side, så vi kan få høet i hus i små fine Morten Korch- Baller!
Der er jo kun en enkelt hest eller to tilbage, så det er nødvendigt med rigtigt hø i små baller for det kan holde sig og vi kan opbevare det på gammeldags maner oppe på høloftet.

Der er meget, der skal tages med i overvejelserne, når man har sine heste hjemme hos sig selv.
De første år kan jeg huske, jeg rigtig mange gange lod en meget kærlig og taknemmelig tanke svæve til min far, der siden jeg var 10 år har sørget for der var en stald med bokse med vandkopper og strøelse, folde med hegn med strøm i, foder i fodertønden, sadelrum til udstyret, en trailer at køre hesten i og hø på loftet!
Jeg har da altid været med til at køre hø og halm ind, fylde korn i siloen, muge lort ud og alt hvad man nu ellers gør, men der fra og så til at skulle styre slagets gang selv... WOW, jeg synes det er noget af et skridt! Og det har altid været sådan hjemme hos os, at fordi jeg var pige, så blev der ikke gjort så stort et nummer ud af, at lære mig at køre traktor eller andet praktisk! Så nu er jeg glad for jeg har en meget praktisk- begavet mand, der også er vokset op på landet, en far der kommer med gode råd og lægger maskinel til, en svoger med det store maskinel og en lillebror, der kan lokkes til at give en hånd med! -Alt det, bare for jeg kan få mine 200 høballer ind!

Jeg håber på jeg kan give baby-Arn en masse lige så gode minder fra høhøsten, som jeg har fra min barndom. Jeg mindes det som en hektisk tid, hvor de voksne havde ekstra travlt, hvor man sad på høje hølæs, havde kradsemærker op af arme og ben, helt smurt ind i hø fordi man havde svedt mens man moslede rundt i høet og hvor man sov utroligt godt, når man havde tumlet rundt med at stable baller og smide dem på transportøren!

-Jeg kunne selvfølgelig bare ringe til maskinstationen og bede dem komme og wrappe græsset i små "heste-wrapper", men hvor bliver alt det sjove så af??? ;-)

fredag den 26. juni 2015

Sol og ridestævne!

Bliver det bedre? 
Baby Arn sammen med bedster og mor skriver og ser på dejlige heste mens stemningen nydes og suges ind! 
Det er et flot stævne de har stablet på benene i Ålborg, så skal I ikke noget i weekenden er der en masse dygtige ryttere at se på her oppe. 
Særligt de helt unge piger og pararytterne er imponerende! 
Sikke de kræfter der kastes efter at nå det de har nået trods alder eller handicap!
Sejt siger jeg bare! Og sikke mange dejlige mennesker de er omgivet af!
Måske jeg sku overveje at "lave" Arn til sejt ridebarn??? Måske jeg lige sku vinde i lotto først!!
Ha en dejlig dag☀️☀️☀️

onsdag den 24. juni 2015

Hvordan kan man komme et andet menneske nær, uden at miste sig selv?

...Måske er det hele humlen i alle mine overvejelser omkring at være blevet mor; at stadig holde fast i hvad jeg startede med at kalde en drøm i mit første indlæg! Måske er det bare mig selv jeg forsøger at holde fast i??
Jeg forsvinder i hvert fald lidt fra mig selv i min søvnløshed, som fører til en slags tomthed! Det hedder vidst bare ammehjerne populært sagt, og det er slet slet ikke så udpræget som det har været!
Jeg formår faktisk at handle igen og jeg kan faktisk huske, uden at gå ned og tjekke, om hestene har fået morgenmad :-)

Det andet menneske jeg refererer til i overskriften er selvfølgelig baby-Arn, han er jo fuldt ud afhængig af mig, at jeg vil tage mig af og passe på. Nu er det ikke sådan at han ikke giver lyd, hvis han ikke mener jeg udfører det job godt nok, men hvis jeg ikke hørte efter ham, var han prisgivet!
Rutinen har i vinteren og foråret været sådan, at jeg ammede og skiftede ham og lagde ham i kravlegården, hvorefter jeg i løb skyndte mig ned i stalden, hvor jeg nærmest uden at ænse om hestene stod i deres bokse endnu, fodrede dem og så tilbage til Arn. Det tog max 5 minutter, men sikke lang tid at lade ham være helt alene synes jeg!
Det er allerede fortid, for Arn kan så meget mere nu, og de fem minutter jeg er i stalden om morgenen, klarer han pludrende og smilende enten i barnevognen, i selen på maven eller i sin kravlegård, og jeg er slet ikke så bekymret længere.
Nu er det bare andre og nye ting der bekymrer: Sidder han for meget i autostolen fordi jeg liiige skal afsted efter noget igen? Ligger han for lidt på maven til han nogensinde lærer at kravle? Får han nu nok mad, når nu det ikke hovedsageligt er mælk han lever af længere?

Det er skønt at kunne lægge disse bekymringer bag sig, bare et par timer ind imellem, at efterlade Arn med sin far og forsøge at finde Stinne et sted der inde! Det prøvede jeg i går til undervisning med den søde Alexis hest, der næsten ikke var træls efter alt for mange fridage. Hun gjorde det så fint, det var vidst mere mor her, der skal lære at dampe lidt af og gøre det hele bare lidt mere simpelt!
KISS-princippet er nødvendigt for min ammehjerne og for at Alexis og jeg kan kommunikere!
Keep it simple stupid!

I morgen afleverer jeg Arn hos bedster og kører til NBC2015 i Aalborg, hvor jeg skal skrive for en dommer på ENGELSK! -Hmm, var det ikke ammehjerne jeg påstod jeg stadig led af? -Det skal nok gå godt ;-)

mandag den 22. juni 2015

Så er vi klar igen...

Jep Alexis har fået sko på efter næsten 14 dage uden. Det har været hæsligt! En blanding mellem at være død hammerende irriteret over hun smed den sko, over at hoven forsvandt med skoen, over at ordentlige smede ikke er til at opdrive og over IKKE AT KUNNE RIDE! Samtidig med det faktisk var ret synd for hesten. Men skoene er på igen og hun har nu vendt sig til at hun faktisk kan gå igen!
Så efter et par dage i longen er vi i dag endelig klar til ridning og der er "bestilt" undervisning til i morgen, det må blive en god start og vi er snart tilbage til hvor vi var!

Der er knap 2  måneder tilbage af min barsel, tiden er fløjet afsted. Baby Arn blev 7 måneder i går og han er blevet så stor! Han kan faktisk sidde og lege i barnevognen nu mens jeg ordner stald ellers andet praktisk.
Han griner hjerteligt når han ser hunden eller hesten og alle dyrene er blide og gode ved ham.
Alexis vil så gerne stikke næsen dybt ned i barnevognen, jeg tror hun synes den dufter godt.

To måneder... Det føles lidt som alting stopper, når barslen får en ende! Og når nu jeg har det sådan, så har jeg virkelig meget jeg skal nå inden. Jeg må hellere ind på GO! og finde mig et stævne jeg må sætte som mål jeg vil starte på Alexis i starten af august, det ville være en god måde at slutte barslen på og et godt incitament for at forsætte arbejdet med hesten, selv om jeg ikke er på barsel længere!

torsdag den 18. juni 2015

Fuld gas til hest som gravid

Det var som om at fanden tog ved mig, da jeg vidste jeg var gravid. Nu skulle der fandme rides, og det var seriøst. Jeg anskaffede mig oven i købet en lånehest, så jeg i starten af min graviditet havde tre heste, der skulle motioneres.
Jeg blev meget stædig og vældig standhaftig i forhold til, hvordan jeg normalt kender mig selv. Det gik selvfølgelig super fint i starten, og jeg var så glad og tilfreds med livet!
En hest blev solgt, så der kun var to tilbage puha, det var måske godt nok. Og som ugerne gik blev det ret hårdt at slæbe sig op på hest nummer to. I slutningen af august red jeg mit sidste stævne, og det var på ingen måder kønt. I september hygge-red jeg mest en hest, og efter en tur på en lidt for kvik pony, måtte jeg give ind for noget så irriterende som symfyseløsning! Jeg fødte sidst i november.

Her bagefter undrer jeg mig lidt over, hvad det var, der gjorde mig så vedholdende? Hvorfor blev det så nødvendigt at kravle til hest og give den fuld gas?
Jeg er nået frem til, at det nok var en frygt for at blive helt "voksen", for at blive sat bag ud, for at gå glip af noget og for at blive for tyk!
Det gjorde så ondt til sidst når jeg kom af hesten, at jeg måtte give op. Og spurgte man en læge eller min mand, skulle jeg være stoppet længe før. Jeg ventede med at ride til sidst på dagen, for så kunne jeg lunte i bad og vælte i seng direkte efter hest nr. 2.
Om det var dumt? Tja, det var det nu nok, men jeg havde den skønneste sommer og efterår, jeg kan mindes! En masse ridestævner på en dejlig hest og en mand, der ikke ville lade mig tage afsted selv, så han blev slæbt rundt på stævnepladserne.

Lånehesten er videre nu og jeg savner ham, men med baby uden for maven er en hest mere end rigeligt, men jo altså af helt andre årsager! Og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg gav den gas med at komme afsted til ridestævner med mave på! -Det kan man nemlig sagtens, hvis man ellers ved at man ikke bliver smidt af :-)
Mr. Bombastic i Brønderslev aug 2014

onsdag den 17. juni 2015

Hindringerne er mange

Nu sidder jeg her og kigger ud på regnen og kommer på den noget negative overskrift "Hindringerne er mange". Bagefter tænker jeg sikke en dum indgangsvinkel, det er som om, at det er den der med det halv tomme eller halv fyldte glas... Det er nødvendigt at se på det hele, som at glasset er halv fyldt,  også selv om det er noget op ad bakke ind i mellem.
Jeg sidder jo godt og trygt inde i varmen, babyen sover sødt i sin barnevogn i voksi-pose og med regnslag. Jeg slubrer i en dejlig café latte og gumler i lune boller. Hesten græsser lige uden for vinduet og hun virker fuldstændig ligeglad med den smule sommerregn.
Men nu er det altså sådan at jeg har svært ved at lade være med at tænke:

 "AAARGHHH nu regner det igen... Så bliver banen våd, og hvis det ikke snart stopper, kommer der vand i stalden. Og det lykkedes ikke at få den sko på Alexis i går som planlagt, nu bliver det MÅSKE lørdag eller søndag. Hun humper afsted og man kan ikke byde hende nogen som helst form for motion, når hun går sådan. Det har negativ virkning både på Alexis og mig! Hun bliver strid og jeg bliver tyk!..."

Og sådan kan jeg kværne i det uendelige hele dagen med mig selv, indtil min søde mand kommer hjem, så får han hele turen om, hvor irriterende det hele er. Og hvad pokker kan han gøre ved at det regner?

Nej det nytter ikke at have så skide ondt af sig selv, og slet ikke når jeg faktisk er vildt priviligeret.

Hvis I har lyst, kan se kigge forbi min anden blog http://stinne-voresnyehus.blogspot.dk/, der kan I se lidt om vores hus og byggeprojekt og så kan I også se, hvor heldige vi er.

Regnen stopper, hesten får sine sko på og vi kommer ud at ride igen lige om lidt...
Det handler om ikke at give op, om at gøre noget for det og være vedholdende!

Regnvejr er perfekt til at få tømt hesteboksene, vasket ned og kalket ;-)

søndag den 14. juni 2015

Jeg må prale...

Jeg bliver simpelthen nødt til at prale af min knaldhammerende dygtige underviser Carina Cassøe Krüth og hendes flotte resultater på Broholm. 
Det er inspirerende og så motiverende at modtage undervisning hos hende. 
Det er fedt og til tider nødvendigt at have en til at holde sig kærligt i ørene, så man får gjort noget, så man kommer videre og man husker på, hvad det nu er at drømmen er. 
Egentligt er det jo nemt nok at sætte sig et mål, men der skal holdes ved for at man når der til. 
Det er ikke sikkert Carina direkte siger til 'en man skal tage sig sammen, men for mig kommer det ret automatisk, når jeg følger og ser Carina ride sine heste! 
Hun er sgu sej! 
Hun har en hjemmeside http://ckdressage.dk/DK.aspx , der kan tjekkes ud, hvis man er blevet nysgerrig 😊

lørdag den 13. juni 2015

Når baby skal passes for mor kan "lege" med heste

Heldigvis er der et hav af søde bedsteforældre, der vildt gerne vil passe, jeg er sikker på de næsten føler det, som en ret de har, at skulle passe baby ind i mellem. Jeg håber det bliver ved!
For nok har jeg endnu ikke på et dommerkursus hørt, at man ikke må have sin baby med i dommerhuset, men jeg er ret sikker på det hører under DRFs code of conduct pkt. 4, som omhandler god opførsel, at være et forbillede og være pænt klædt på! Det kunne da være kønt at ride af midten og hilse på en dommer med et skrigende barn på armen!

Jo man kunne i princippet godt melde barsel på dommerlisten og så ikke blive kontaktet et stykke tid. Men jeg kan jo egentligt så godt lide at sidde der i buret og se på lille Lise ride på hendes pony! Det er næsten en måde at stresse af på. Og så er jeg langt om længe blevet C-dommer, så det kan hænde at jeg får lov at se noget af det mere spændende ridning! Det er fedt og det giver blod på tanden til selv at komme til hest, når jeg kommer hjem.
Jeg tror i øvrigt, at jeg ville miste fornemmelsen med den "virkelige" verden, hvis jeg ikke ind i mellem kom af sted nogle timer uden baby.
Første gang jeg var afsted efter fødslen var i februar. En klub jeg er kommet i i mange år, var så søde at give mig en lille tjans på et par timer. Så baby blev pakket og kom med i rideklubben og op troppede bedsteforældre! De fik i øvrigt kun lov at trille med barnevognen, for baby sov, hvilken han ikke har gjort så længe i træk, hverken før eller siden.

Men det der egentligt fik mig til at skrive dette indlæg, var tanken om, om hvor meget det egentligt er " i orden" at lade barnet passe, for at mor kan komme ud at "lege"??
Det bliver to dage i begge de næste to weekender. Jeg tænker baby trives fint med det lige nu, for nu har han mor hele døgnet resten af ugen, men hvad med når barslen er slut? Kan det overhovedet lykkes at blive ved med at dømme en masse, holde dommeruddannelsen ved lige, ride hesten hver dag og selv starte et stævne i ny og næ?
Hvem er det nu, man skal stemme på på torsdag, for at stemme for kortere arbejdsuge til fuld løn?? Og gerne endnu korte til hestemennesker med babyer!

fredag den 12. juni 2015

Dressur fra Broholm... På live stream

I den ideelle baby-verden, pakkede mor her bil, barnevogn og baby og drog til Broholm for at nyde sol og dejligt dressur, men det er som om 250 km i en varm bil alene med baby, der ikke gider sove i bilen, ikke trækker så voldsomt. Og det der med en pylre-baby på tilskuerpladserne, ikke helt vil være så anset. I øvrigt tvivler jeg på, at det egentligt er godt for den lille størrelse, at blive hevet med hid og did.
Han var med i Herning til hingstekåring i starten af marts, da han var 3 mdr. Det klarede han til UG. Men det var ikke meget af Charlotte Dujardin på skønne ungheste jeg fik set eller meget udstyr der blev shoppet!
Til gengæld fik jeg prøvet at amme på en bænk ved siden af en "velduftende" pølsebod, på en bænk lige ud for et offentligt toilet, i stalden og på forsædet af bilen.
Jeg fik lige en hurtig runde i Hest og Rytter mens baby sov i sin barnevogn i stalden, men puha, det var altså grænseoverskridende at efterlade barnet i vognen, selv om den stod ved søde venners heste og babyalarmen er testet flere gange -og ja den KAN række de 3 km jeg er blevet lovet og slet ikke har behov for!
Jeg tror næsten det med at tage til Herning en hel dag med baby, var noget jeg gjorde i trods. Det var jo ikke fordi, det var en absolut nødvendighed, at jeg vidste mit ansigt der nede, lige som jeg har gjort det de forgangende 15 år. Men jeg ville sådan ønske at jeg var uundværlig til det arrangement! Det er vidst bare omvendt i virkeligheden, at det er mig der ikke kan undvære turen til Herning.
Så afsted tog jeg altså! Og PUHA hvor var jeg lettet da jeg var hjemme igen! - Og lidt stolt, der er ikke nogen der skal komme og fortælle mig, at baby hindrer mig i at leve mit heste-liv :-)

torsdag den 11. juni 2015

Slår en drøm en anden ihjel?

Så blev det vidst heller ikke i år.... Altså at hesten blev klar til middelsvær! Efterhånden er det nærmere spørgsmålet om det nogensinde bliver?
Det er en drøm, der for mange af mine heste-bekendte slet ikke længere er en drøm, men virkelig virkelighed.
Jeg fik i stedet en søn... En dejlig lille prut, der tager al min tid og sørger for at hesten nogen dage kun bliver motioneret i 10-15 minutter, for så vil han ikke sove formiddagslur alligevel!
Den søde Alexis hest går troligt ved siden af barnevognen med en skrigende baby, der bare vil op til sin mor og have noget mad, for sove er ikke noget man skal spilde sit unge liv med.
Så må Alexis kastes tilbage i boksen, og så slap hun også nemt denne gang. -Og det bliver hun jo ikke just klar til at gå middelsvær af vel?

At få en lille dreng har jeg drømt om i flere år og man kan også sige det var på tide, hvis det nu skulle være.
At ride dressurkonkurrencer har jeg egentligt haft mulighed for i mange år, men jeg har først nu fået mig en hest, der har potentialet til at blive til noget.
Så det er som om, at to drømme kolliderer lige nu. Jeg vil selvfølgelig gerne være den overskudsagtige mor, der bare er helt super med sit spædbarn! Han skal have hjemmelavet grød og mos, vi skal lege sanglege mindst en gang dagligt, synge og spille på guitar, der skal motoriktrænes, så han bliver en af de babyer, der hurtigt kan vende sig og kravle osv.
Og jeg vil også være en ægte dressur-tante, der ikke giver hesten unødigt fri, den skal have skiftet dækken med vejret, det skader ikke med en nussetur på staldgangen, der skal trænes trailer-læsning, så det bliver nemmere at komme afsted til undervisning og med tiden stævner, udstyret bør holdes og pudses mindst en gang om ugen osv.
Og alt det er svært at nå, sådan ordentligt, på trods af at jeg stadig er på barsel!!! Jeg FRYGTER for fremtiden, men jeg nægter at lade den ene drøm slå den anden ihjel!