"Rideundervisning, får DU det?"

Jeg bliver ret ofte mødt med undren, når jeg siger jeg skal til undervisning i aften. De fleste ikke-heste-mennesker konkluderer ret hurtigt at det må være mig, der skal undervise nogen. Men sådan er det jo altså ikke, det er mig, der skal undervises! Ikke-heste-menneskerne siger så med endnu større undren, om det virkelig kan passe, at jeg ikke har lært det hele endnu? Og så er det jeg lige må stikke en finger i jorden, for at finde ud af om det er det reelt interesserede ikke-heste-menneske der spørg eller om jeg bare skal sige "nej det har jeg ikke" og så droppe at forklare yderligere. 

Men jeg kan nu godt lide, at få lov til at forklare mig og mener egentligt også jeg kan gøre det i et sprog, der er rimelig tilgængelige også for ikke-heste-mennesker.  Jeg ved at alle heste-mennesker nærmere ville ryste på hovedet, hvis man som glad amatørrytter påstår, at man klarer det super fint uden undervisning, hvis altså man har bare lidt ambitioner udover skovtur. Men altså forklaring må der til, hvis ikke-heste-mennesker skal se fornuften i at gå til rideundervisning, når man har redet i ca. 30 år. 

Jeg plejer at sige, at jeg jo nok har en hvis viden om teorien bag at ride, men det at udføre det i praksis, er en anden sag. At jeg har behov for at blive holdt i ørene, da jeg kun rider en hest ca 5 gange om ugen og det ikke er nok til at blive god nok til at føle og administrere at få gjort det hele rigtigt. Og så er jeg af sådan en støbning, at det er super godt at blive holdt op på at få noget gjort. Hvis jeg kun har mig selv at stå til ansvar for, så er det ikke lige så vigtigt, som hvis jeg skal over til undervisning. Og Carina er skarp, hun ser hurtigt, hvis ikke man har gjort noget, lige som hun ser hvis noget er øvet og lykkes. Jeg GLÆDER mig til undervisning hver uge. Jeg er top motiveret både af en indre og ydre motivation, hvilket er den bedste kombi (sagde skolelæreren😉)

Så kære ikke-heste-mennesker, hvis ikke I får undervisning i jeres yndlings sport eller hobby en gang i mellem, så prøv det. Inspiration og motivation til at blive bedre er fedt👍🏻💪🏻😉

Trods regn... MEGET regn!

Se!!! Trods der natten til søndag var skybrud over vores lille skønne plet, kunne jeg søndag aften faktisk bruge min ridebane! STORT! og skønt!
Jeg har købt flokker, der skal køres i det nye toplag, og jeg glæder mig til det sker. Men hos os går det hele ikke så stærkt, og så er det bare at glæde sig over at det hele går alligevel. (Kender jeg nogen med en fræser til at sætte på traktoren, der vil køre til Monstrup for at lægge flokker i min bane???? -Giv endeligt lyd)
Jeg vovede ikke at ride Alexis i den dybe halvvåde bane, så det blev longen for hun kunne få bevæget sin krop alligevel.
Alexis er ikke en hest, der lider i stilhed og hvis noget strammer eller er træls er der modstand på.
Lige hun udfordrer hun mig ved at være rigtig svær at få til at gå lige, særligt på højre volte, hvor hun skubber måsen ud og stiver sig i indvendige skulder. Vi arbejder på sagen, diskuterer det lidt, men efter hånden har jeg redskaber til at komme igennem og til slut få en god tur. Alexis er en smidig hest fra naturens side, der er jeg SÅ heldig. Men hendes temperament er helt klart en dames. 

Men med gentagelser, konsekvent ridning og ikke mindst tålmodighed, går det fremad. Der er sket meget det sidste år. Tænk bare det er ik længe siden jeg bøvlede med at lære hende sidebevægelserne, nu bøvler jeg så bare med at rette hende på lige spor igen! Ja eller som altid forsøger jeg at få hende til at acceptere at det er mig der bestemmer! Det der med at blive i rammen er ik fedt mener Alexis, men helt ærligt så er jeg heller ik så meget for, at nogen sætter en ramme for mig😁😉🦄

Kandar indkøb

Sommeren er fløjet afsted, jeg har haft mit livs hidtil korteste sommerferie med de fire uger det blev til.
Jeg har fået læst en masse bloggeres indlæg på diverse blogs jeg følger, jeg har haft en masse indlæg i tankerne til min egen blog her og jeg har sågar skrevet et laaaangt indlæg på min mobil, hvor appen så lukkede ned og det hele var væk... Men nu sidder jeg trygt bag computerskærmen og har bestemt at starte bloggen op endnu engang.

Ferien er for mit vedkommende blevet holdt hjemme med en enkelt afstikker til Klim, for at overnatte i campingvogn hos en dejlig tidligere kollega sammen med Arn.

Ellers er det blevet til små praktiske projekter hist og her, slet ikke så meget som jeg burde eller havde planlagt, men vi valgte de få dage, der var vejr til badning og ude hygge at prioritere ferie delen frem for det praktiske. Så vores hus er stadig ikke malet færdigt, jeg håber på tørvejr i en weekend inden længe.

Jeg har fået nyt sand på min ridebane, og der er hentet flokker hjem, som skal køres i banen for at undgå den dybde den har lige nu, hvor der er mest sand. Jeg glæder mig som en gal til det kommer i, og det er jeg sikker på Alexis også gør, det er noget hårdt at trampe rundt i den dybe bund.
Lige nu skal jeg bare have fundet det rette maskineri til at få det ordnet og noget mandskab, der kan hjælpe mig med det uden at ruinere mig yderligere.
Men allerede nu er banen blevet bedre til at absorbere vandet, så det kan kun blive et hit med fiber.

Over sommeren har der heldigvis været god til til at ride. Da banen jo er dyb har jeg redet en del ture på bondens kornmarker (i sprøjtesporene), her kan man sagtens øve overgange og i det hele taget accept af hjælp.
Alexis er blevet rigtig god og hun er efterhånden en fornøjelse at ride på hver gang.
Stille og roligt magter hun versader, travers og kontragalop uden det virker svært og hun bliver frustreret. Det er så skønt. Jeg kan også efterhånden sætte hende mere i galoppen. I det hele taget får jeg lov til at bestemme meget mere nu;-)
Sidste undervisningsgang inden der var sommerpause i to uger, siger Carina, at "Vi kan jo prøve at lægge en kandar på hende næste gang".
Wow tænkte jeg, det er da en udfordring, det har jeg ikke prøvet før! Men jeg synes det var vildt fedt!
Men altså sådan en kandar er da en dyr investering og det er en ren videnskab at finde frem til stang og bridon. Jeg har været heldig at finde en kandar på udsalg, en brugt stang og en bridon til en rimelig pris, så Alexis løber "kun" rundt med ca. 2000 kr. i hovedet når hun har det på... Taget i betragtning hvad det ellers kan beløbe sig til, er det billigt!
Nå men hun havde kandaren på for første gang i tirsdag, det gik forbløffende fint og jeg GLÆDER mig til hun skal have den på igen i aften, når jeg skal til undervisning!
Jeg synes selv vi er lidt seje :-)