Er en formue nødvendig, for at ride dressur?

Som dressurdommer lærer vi, at det er vigtigt vi får givet point nok til de gode heste. Og jeg forstår som sådan godt grundlaget herfor, men jeg vender hele tiden tilbage til den tanke, at det er uretfærdigt! Det virker så ærgerligt at lige meget, hvor godt man rider, hvor mange timer man bruger i sadlen og hvor præcist og veludført man rider et program, så er det groft sagt lige meget, hvis ens hest er middelmådig. 
Er jeg ude at dømme et D-stævne er der mange musser, der ikke er noget særligt. Hestekvaliteten er kedelig og der skal virkelig god ridning til, for at få disse musser til at sætte sig på bagparten og gå op ad bakke. Og man kan sige, at hvis det så bare var denne type heste alle sammen, så kunne man vende blikket mod rytteren og udførsel af programmet. Man kunne give point for andre ting end fantastisk afskub, skønt sving og flot balance og bæring. Måske er problemet ikke så udtalt til D-stævner, men når jeg så kommer til et C-stævne og møder alle de lækre unge heste i LA1 som trækker en masse point på deres kvalitet, så er det så svært og uretfærdigt når musse på 10 år kommer på banen og leverer et flydende program, der er velredet og veldisponeret, men som går lidt for meget på forpart i en lidt for lang holdning og bagbenene har deres eget liv i den anden ende. Det bliver til en masse 6-taller måske lidt 6,5. 7 for de øvelser, hvor det er umuligt at se bort fra, at det virkelig var en fin og velovervejet overgang eller den gik meget præcist af midt og stod i en flot parade. Det bliver et ridt omkring de 63 %.
Der er selvfølgelig en løsning på dette... At rytterne, der vil ride dressur på mere en D-plan, køber en hest der er af en hvis kvalitet. - Det løser bare ikke, at jeg finder det bare en anelse uretfærdigt at man ikke kan være med på stævnebanerne uden at have råd til en hest, der er sat helt rigtigt sammen.

Her er et billede af Piccoline Skovløber, hun var slet ikke af god kvalitet og meget lille, det er meget tydeligt på kritikkerne fra den gang.

Nå men som der ofte bliver joket om, så ER det jo altså ret dyrt at have en hest. Det er underordnet om det er en kvalitetshest eller en middelmådig hest. 
Som hestepige er der altid en masse at bruge penge på... På en list over hvorfor mænd bør holde sig fra hestepiger ser punkt 1 ud som følger: 

1. Vi bruger mange penge

Og det er ikke kun på os selv. Nej, vi bruger faktisk størstedelen af vores penge på vores firbenede bedste ven – hesten. Først og fremmest er en hest jo ikke billig at købe. Vi bruger gerne en masse tid og penge på at finde den helt rigtige hest, og de fleste gange ender det med en hest, som koster langt mere end vi havde budgetteret. Men brugen af penge stopper ikke her. Hver måned betaler vi glædeligt i dyre domme for opstaldning, undervisning, smed, udstyr (også det vi faktisk ikke mangler), foder og dyrlæge. Størstedelen af os, bruger også gerne penge på at tage til stævner, for at vende hjem til stalden med en roset, som ikke har en finansiel værdi. Og så kommer alle de andre uforudsete udgifter, som ikke står skrevet i budgettet. Dem kender vi hestepiger vidst allesammen, ik? (http://www.malgretout.dk/2017/05/02/derfor-boer-du-holde-dig-vaek-fra-en-hestepige/ ) 

Jeg har hele mit liv hørt på mænd, der har fortalt mig hvor latterligt det er at bruge SÅ mange, om overhovedet nogen penge på heste. Min far startede (Selvom han selv forærede mig min første hest og faktisk senere har udtalt at det er det bedste "stykke legetøj" han nogensinde har købt til et af sine børn) Det er så svært for dem at forstå, hvorfor i alverden man vil bruge penge på noget, der ikke giver penge tilbage. Det er en evig udgift... hesten kan sikkert ikke engang sælges igen for de samme penge som den i sin tid kostede.  Jeg tænker næsten jeg kan skrive et helt indlæg mere om hvad andre tænker om hestepigers brug af penge, det må blive det næste jeg gør.