mandag den 19. september 2016

Yndlings måneden september

Jeg har, så længe jeg kan huske, syntes rigtig godt om september. 
Jeg kan ret godt lide den måde den begyndende efterårskulde kan mærkes som et friskt bid i kinderne, når man sidder på hesten og nyder de smukke dage med blidt lys og skønne farver. 
Denne september har været atypisk varmt, og selvfølgelig har jeg nydt det. Særligt fordi sidste uge stod på introlejer med skolen. Det betød bålmad og udendørsliv. Og når det rammer sammen med så skønne dage, er man virkelig priviligeret som efterskolelærer, at man kan gå på arbejde på den måde som vi gjorde i sidste uge. 
Fredag havde jeg oven i købet Arn med på lejeren, da vi ikke kunne få det til at hænge sammen med pasning. 

I dag har jeg så nydt en forlænget weekends sidste dag. Arn og jeg har flyttet Alexis over til søde Emma og Esben. Så i nat kommer hun på stald. Det glæder jeg mig til, hun har de sidste uger ikke haft så meget energi, hvilket jeg er sikker på skyldes de mange timer på folden og ikke så meget go i græsset længere. 
I formiddags longede jeg Alexis i passoaen med Arn på ryggen! Det hyggede vi os med, men han er ret tung efterhånden. 
Bagefter kørte vi hende afsted til hendes vinterresident. 
Så nu er jeg ikke afhængig af vejret og lyset i forhold til at få redet. 👍🏻
I morgen står hverdagen for døren med arb. 08-23, og Arn skal en tur op og overnatte hos bedste! (Godt dagepleje Hanne er færdig med det feriepjat snart😁)
Og så vil jeg nyde nogle flere septemberdage til hest! Og jeg vil ride ude alt jeg kan, selvom Alexis står ved siden af en hal! 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar