Øv altså! Alexis har fået sig en skramme. Ikke noget alvorligt eller noget der ikke bliver det samme igen, men det gør alligevel at hun må holde fri og vokse lidt sammen.
Måske er det okay med en legitim undskyldning for hun alligevel har alt for meget fri, men så ikke alligevel.
Det er ved at være der, at jeg mister troen på, at det nogensinde bliver til andet end for fra og for fra og forfra igen med Alexis. Hun er en speciel hest, som ikke bare er der hvor man stoppede for tre fridage siden. Hun bliver der i mod streng, hun løber og vil ikke være i rammen.
Jeg skal have tålmodighed og med rar, men beslutsom konstant og ens hjælp fortælle hende, at jeg vil have hende i rammen og jeg bliver ved med at bede om det indtil hun giver sig.
Det er møg svært! Nok mest fordi jeg ikke er et tålmodigt menneske.
Og hele problement ligger i tålmodigheden. Jeg forveksler det ofte med manglende evner og det nedbryder håbet og troen, når man begynder at bilde sig ind at man ikke er god nok! Jeg ved det med fornuften, men når jeg sidder på hesten og jeg endeligt har god tid og har glædet mig til at ride, på min faktisk ret dejlige hest, og så det hele bare er noget PIS, vender teenageren tilbage. Jeg bliver vred, ked af det og afmægtig. Det er de dummeste følelser når man har med heste at gøre, da de ofte føre til, at man gør ting der ikke er spor hensigtsmæssige.
Jeg drømmer stadig om et ridehus og ubegrænsede midler til undervisning. Jeg kunne godt presse en halv times undervisning i flere gange ugentligt, hvis hesten stod opstaldet ved hal og underviser!!
I weekenden var jeg til landsstævne i Aalborg som bisidder i MB2. Det er jo ikke sådan jeg sidder der i buret og tænker: "Det kommer jeg aldrig til at ride", men jeg er alligevel blevet mere tvivlende. Lige nu har jeg den der gode hest stående i min stald og jeg får ikke råd til en som hende igen, men samtidig får jeg ikke gjort noget ved det fordi der er 1000 ting i vejen. Er det for eksempel ok at bruge 1½ time på hesten efter job 5 dage om ugen og Arn barnet så ikke bliver leget og hygget med af hans mor? Hvad gør alle andre?
Og hvor længe kan hesten egentligt holde fri og så bare tages i brug igen uden det hele er forfra??
Jeg er frustret, jeg vil gerne bare ud og ride og jeg vil ride noget af det sjove!
Jeg VED jeg bliver et bedre og rare menneske at omgåes, hvis hesten er blevet motioneret, og ikke bare to eller tre gange om ugen!
PS jeg HADER Facebook for at alle glade, lykkelige og dygtige dressurryttere med ridehaller og lækkert udstyr kan poste billeder af alt det jeg SÅ gerne vil!!! :-(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar