onsdag den 14. oktober 2015

Sadel-junglen

Jeg er så heldig, at min barndoms veninde er Sadelmager Birgitte Funder!
Hold op hvor har hun hoppet og danset og lyttet til meget brok fra mig om sadler til diverse heste, der har været i min stald. 
Den største udfordring har nok været min lille fuldblodshoppe Piccoline! Hun var rund, uden sadelleje og ingen plads i albuen. Det betød sadler der gled frem og evigt gjordsår/knibesår i albuen. 
Jeg har ikke tal på sadlerne vi prøvede på hende, men jeg ved vi er på den gode side af 10. 
Jeg endte med en Prestige Leonardo, den blev liggende og så en anatomisk neoprengjord (jeg har mindst 8 gjorde liggende, som er købt for at prøve på Picco) 
Alexis er ikke besværlig at lægge sadel på. Hun kan passe det meste med en MW bom. Men så gik jeg hen og blev besværlig....
Efter flere fald fra tilridningsheste, hvor mit bækken har været afled/forstuvet, kan jeg ikke side i en sadel med et låst sæde. Eller det vil sige, det går ok så længe jeg sidder på hesten, men når jeg kommer ned, så er jeg så låst i bækkenet, at jeg halter og har ondt. 
Efter jeg har været gravid og haft symfyseløsning(smerter i skambenet) og vundet mig en hofte, der ikke helt vil som jeg vil, er jeg blevet endnu mere besværlig. 
Birgitte og en Sadelmagerkollega var på besøg for at afprøve en række sadler, som træning forud for kollegaens eksamen, oplevede jeg med en af de sadler jeg prøvede, at Alexis bare pludselig var meget fri i skulderen og virkede mere tilfreds end normalt med den Albion SLK jeg red i til dagligt. 
Jeg aftalte med Birgitte at vi skulle sælge Albionen og bestille en Ideal Suzanna hjem til Alexis. Det var før graviditeten. 
Der gik lidt med at få Albionen solgt, da den blev solgt, måtte jeg stoppe med ridningen indtil jeg havde født. Da jeg startede op igen, lånte jeg en anden Ideal sadel af Birgitte, mens jeg ventede på min nye sadel. Costume made for me! I ekstra lækkert oksehud, med blå syninger, blå piplinger og lak på bagsvidslen. 
Sadlen kom, og det var bare slet ikke det samme.... Det tog tre tilpasninger før fru besværlig her var tilfreds! Og så gør det alligevel ondt at ride i den. Jeg ved godt at nye sadler skal rides til, og det handler ikke om skarvesår i rumpen eller blå mærker på lårene, det handler om, at jeg efter at have redet og er blevet kold, kun kan lægge mig på sofaen med en følelse af et lamt/smertende understel. Efter en nats søvn er det hele ok igen, men øv altså det kan ikke være rigtigt. 
Jeg har selvfølgelig brokket mig til Birgitte  og hun har været forbi med tre sadler, som jeg har skiftet mellem med tre dages mellemrum. Sadler helt uden støtte til knæ og rumpe, sadler med lidt støtte og sadler med bredere eller smallere siddeflade! Og jeg finder mig slet ikke til rette. 
Nu er jeg tilbage i min Suzanna med lak med blå syninger, som er lavet til mig og min hest. Mine bøjler spænder jeg for højt op, så mine knæ tvinges til at bøje og ligge oven på knæpuderne og ikke bag dem som er meningen, men det giver det bøj i hoften, som er nødvendig for jeg kan gå efter ridning og i øvrigt også for jeg får den rette opstilling. 
Det er ikke den optimale løsning, men jeg er sikker på jeg er med i Birgittes tanker, hvis hun falder over noget, der kan afhjælpe mit problem. 
Og i øvrigt handler det måske mere om at træne muskulatur op og blive stærk i mave, lænd og hofte end at finde en sofasadel, det gør jobbet for een😊

Ingen kommentarer:

Send en kommentar