fredag den 28. august 2015

At være priviligeret men utilfreds...

Min ridebane er oversvømmet! Flisen sejler på en kæmpe vandpyt! Og jeg er SUR!
For helvede altså! Der er brugt timer på den bane, den har fine dræn og så er den alligevel ubrugelig! Og med den sommer vi har haft har det ikke bare lige været et par gange, men nærmere flere uger i træk! 
Jeg er så priviligeret at jeg overhovedet har mig en ridebane. Det er så skønt at kunne ride hjemme og ikke skulle køre hver gang jeg skal ride andet end en tur. Tur er skønt, men det er ikke det jeg vil. 

Min mand har købt en drone og sat et GoPro på den, så han kan flyve op og filme over vores grund! Og hold nu op min bane fylder meget af vores ejendom, og så er der alle mine folde! Heldige mig! 

Men altså det er bare svært at være lykkelig og glad for den dumme bane, når den, trods indsats, bare er våd med våd på:-(
Der sker tit det når jeg så kommer til undervisning på en skøn fiber bund, at Alexis er ved at snuble over sine egne ben, fordi hun er vant til at hun skal kompensere og passe på for at komme rundt i den glatte og våde bane. 
Før jeg fik flis på, var den knap så glat, men endnu vådere. Nu suger flisen lidt, men til gengæld er det glat. 

Jeg drømmer om at få banen lagt om, få en ordentlig omgang "ko-sand" og fiber lagt på! Men så skal der da vidst vindes lidt mere end 47kr i Lotto. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar