onsdag den 11. maj 2016

Optimist-liste #1

Ti gode grunde til at være optimistisk...

1: Når hesten synes det er lidt træls at gå til ridning, er det ikke fordi der er noget i vejen med hesten, men fordi rytteren måske bare skal være lidt mere tålmodig.

2: At der er skarvemærker på på mine ankler, er bare tegn på at de gamle læderstøvler er blevet lavet og jeg så sparer de penge jeg ellers var blevet nødt til at bruge på et par nye! 

3: At barnet slet ikke vil sove og kaster sig i vrede er tegn på han er feberfri og frisk igen. 

4: At ridebanen støver betyder bare at de store vandpytter/søer er helt borte! 

5: At der er sand i hele huset, betyder bare at vi har kunnet lege ude og vejret er skønt, samt jeg har prioritet at grome Alexis lidt i formiddag i stedet for at støvsuge. 
 
6: At der er færre penge på hestekontoen, det betyder bare at jeg endelig har sagt mit rengøringsjob fra og dermed forhåbentligt får mere tid til mand, barn og hest. 

7: At jeg har ondt i rumpe og knæ, det er bare fordi jeg er så møg forkælet og igen rider rundt i en ny sadel. 

8: At jeg efter rideturen i formiddag bare gerne vil ud at ride igen, det betyder bare, at jeg rent faktisk tror det nok skal blive til noget med den hest. 

9: At sofaen flyder med vasketøj mens jeg bare blogger, det må være fordi det faktisk er vigtigt at kunne koble af og ikke lade alt ridder stresse. 

10: At min mand sidder i engen og laver bål og sender mig en MMS med et billede og siger han savner mig, mens jeg forsøger at få barnet til at sove, det betyder bare jeg er mor og jeg har en mand, der elsker mig😊

Tænk det har vidst været en helt okay dag after all😉☀️👶🏼🐴❤️

lørdag den 7. maj 2016

Med forår bør komme optimisme

Jeg har længe villet genoplive bloggen, og det blev så i dag! 
Solen skinner og der er SKØNT uden for. Det er midt eftermiddag, Arn-barnets sovetid. Men han sidder og leger på gulvet ved siden af mig. Han er i fint humør, men hans temperatur er lige under 40, det løber ud af næsen med snot, øret med betændelse og af det ene øje med vand. Han får penicillin og Pamol, men han vil altså ikke sove eller spise. 
Så Alexis går på folden sammen med Axl. De hygger vældigt og nyder solen. 
Det går ellers rimeligt med at få redet. Nu er der lyst så længe, at jeg kan nå det når Arn er puttet. 
Alexis har stadig masser af krudt at brænde af, men hun er ok lydhør taget hendes mange fridage taget i betragtning. 
Jeg har en ide om et ride stævne inden sommer, men nu må vi se. Jeg får desværre ikke undervisning lige nu, da min underviser er eftertragtet og der så Ikke er plads til en småbørnsmor og efterskolelærer som mig, der  ikke kan ride et fast tidspunkt en aften om ugen. Men på et tidspunkt håber jeg at finde en løsning, for jeg har ikke lyst til at skifte underviser. Jeg er glad for Carina og hun har i hvert fald indtil nu haft en eller anden form for tro på mig. At det så ikke kan blive ved med at gå, sådan at komme on and OFF, er vel forståeligt nok, når der er masser andre der gerne vil komme fast og troelige uden bøvl og aflysninger. 
Jeg må prøve at slå fornuften til og bruge det jeg kan. 

Jeg har i øvrigt være så heldig atter en gang at få en anden sadel. Jeg har fået mig en Ideal Lyx deluxe Pro, monoflap. Mindre sæde, mindre knæstøtte og nærmere hesten. Jeg er spændt på om det kommer til at blive godt. Det er aldrig fedt at ride i en sprit ny sadel de første 15-20 gange. Men umiddelbart er jeg positiv og har ikke så ondt i hoften når jeg stiger af hesten nu. 
Det er i samarbejde med Sadelmager Birgitte Funder og Rob fra Ideal fabrikken i England denne sadel er valgt, og de var ikke i tvivl om det skulle være den😊

Nu vil jeg igen forsøge at lægge Arn i barnevognen og se om jeg kan nå at få malet et par stald vinduer og redet på Alexis. 

Hav en dejlig solskinsdag der ude☀️