Alexis er en spændt hest! Når vi starter med at trave i opvarmningen laver hun tit en tung, hård vejrtræknings-lyd, nogle gange flere meget dybe suk, som om hun tænker "Ak altså jeg magter ikke det her, hvis nu jeg holder vejret så hjælper det nok"
Men bort set fra det er hun super smidig hest, når jeg får redet igennem, så hun slipper sine spændinger. Hun er skøn at være på og tager mig rigtig godt med.
Men det her med at spænde sådan hele tiden, gør at spændingerne ind i mellem sætter sig fast, og så redet altså nødvendigt for mig at få hjælp til at løsne hende op.
Jeg har til mine sidste tre heste brugt Tina Bundgaard, hun er equiterapeut, uddannet i Sverige. Hun er kompetent og rolig og hun hjælper mig hver gang, så jeg kan mærke en forskel. Måske kan spændingerne rides væk, hvis man er vildt dygtig og har masser af føling med hvad man gør når man rider. Men der er jeg bare ikke. Jeg rider en hest 5 gange om ugen, det betyder jeg har brug for hjælp, når jeg møder de spændinger.
Tina har været hos Alexis i dag, og det var der god grund til.
Alexis var meget skæv i bækkenet, 2-3 cm højere i venstre side, så var der lidt i lænd og nakke. Derudover har hun meget ondt i ryggen, kunne mærke som om sadlen generer hende.
Så nu er Alexis rettet kiropraktisk og sadlen bliver rettet af sadelmageren
I morgen. De næste par dage står den på longe eller skridttæller og tirsdag er vi klar til undervisning.
Hvis I vil læse mere om Tina kan I finde hende her: https://www.facebook.com/Equiterapeut-Tina-Bundgaard-166668563395765/
lørdag den 21. oktober 2017
Equiterapeut til Alexis
Vinterhi og ny læring
Efter påbud fra min flinke smed kom Alexis i sidste uge i vinterhi. Hendes hove var nærmest smuldret væk af al den regn vi har fået hele sommeren og som er fortsat med efteråret.
For 14 dage siden klippede jeg hende og lagde regndækken på, siden har vi haft frost, så nu hedder det vinterdækken. Men det bliver så op mod 20 grader i weekenden... Det er ikke helt nemt at finde ud af hvad man lige gør.
Ellers står den lige for tiden på endnu et diplommodul, det hedder Afdækning af læse- og skrivevanskeligheder. Eller noget i den retning🤔. Nå men pointen er det skal føre mod næste modul, så jeg bliver FVU-lærer. De sidste par dage har stået på OCN kursus, så vi bliver bedre til at dokumentere uformel læring... Det giver mening på mange måder. Man kan altid diskutere om systemet er optimalt..! Nå men op lidt vil jeg lave et program til mine hestepiger, så de kan få læringsbeviser inden for hestehold. - Ja tænk mit arbejde lugter faktisk lidt af hest! - Ikke dårligt..!
torsdag den 14. september 2017
Optimist-liste #2
Ti gode grunde til at være optimistisk..
1. Solen skinner🌞🌞🌞
2. jeg kan sidde ude for jeg har ikke feber mere👍🏻
3. Alexis fik en ny sko på i går, så vi kan ride igen🦄
4. Arn hygger med bedsterne og han nyder det😁
5. Der ligger flokker til min bane, så snart bliver den bedre at ride i (skal bare have det fræset i😖, lige som jeg har skullet de sidste par mdr!)
6. Killingerne er så søde og sjove at kigge på🐱Og de er snart klar til at flytte hjemme fra, Any one??
7. Når man er syg kan man læse en masse teori og komme foran på studie🎓
8. Når man har alt for meget man skal, til man kan nå rideundervisning når man plejer, åbner det nye døre🐴
9. September er en super flot måned og den har normaltvis perfekt ridevejr!⛈🙈
10. Toffe er på besøg og hun er så hyggelig en hest
tirsdag den 29. august 2017
"Rideundervisning, får DU det?"
Jeg bliver ret ofte mødt med undren, når jeg siger jeg skal til undervisning i aften. De fleste ikke-heste-mennesker konkluderer ret hurtigt at det må være mig, der skal undervise nogen. Men sådan er det jo altså ikke, det er mig, der skal undervises! Ikke-heste-menneskerne siger så med endnu større undren, om det virkelig kan passe, at jeg ikke har lært det hele endnu? Og så er det jeg lige må stikke en finger i jorden, for at finde ud af om det er det reelt interesserede ikke-heste-menneske der spørg eller om jeg bare skal sige "nej det har jeg ikke" og så droppe at forklare yderligere.
Men jeg kan nu godt lide, at få lov til at forklare mig og mener egentligt også jeg kan gøre det i et sprog, der er rimelig tilgængelige også for ikke-heste-mennesker. Jeg ved at alle heste-mennesker nærmere ville ryste på hovedet, hvis man som glad amatørrytter påstår, at man klarer det super fint uden undervisning, hvis altså man har bare lidt ambitioner udover skovtur. Men altså forklaring må der til, hvis ikke-heste-mennesker skal se fornuften i at gå til rideundervisning, når man har redet i ca. 30 år.
Jeg plejer at sige, at jeg jo nok har en hvis viden om teorien bag at ride, men det at udføre det i praksis, er en anden sag. At jeg har behov for at blive holdt i ørene, da jeg kun rider en hest ca 5 gange om ugen og det ikke er nok til at blive god nok til at føle og administrere at få gjort det hele rigtigt. Og så er jeg af sådan en støbning, at det er super godt at blive holdt op på at få noget gjort. Hvis jeg kun har mig selv at stå til ansvar for, så er det ikke lige så vigtigt, som hvis jeg skal over til undervisning. Og Carina er skarp, hun ser hurtigt, hvis ikke man har gjort noget, lige som hun ser hvis noget er øvet og lykkes. Jeg GLÆDER mig til undervisning hver uge. Jeg er top motiveret både af en indre og ydre motivation, hvilket er den bedste kombi (sagde skolelæreren😉)
Så kære ikke-heste-mennesker, hvis ikke I får undervisning i jeres yndlings sport eller hobby en gang i mellem, så prøv det. Inspiration og motivation til at blive bedre er fedt👍🏻💪🏻😉
mandag den 28. august 2017
Trods regn... MEGET regn!
Jeg har købt flokker, der skal køres i det nye toplag, og jeg glæder mig til det sker. Men hos os går det hele ikke så stærkt, og så er det bare at glæde sig over at det hele går alligevel. (Kender jeg nogen med en fræser til at sætte på traktoren, der vil køre til Monstrup for at lægge flokker i min bane???? -Giv endeligt lyd)
Jeg vovede ikke at ride Alexis i den dybe halvvåde bane, så det blev longen for hun kunne få bevæget sin krop alligevel.
Alexis er ikke en hest, der lider i stilhed og hvis noget strammer eller er træls er der modstand på.
Lige hun udfordrer hun mig ved at være rigtig svær at få til at gå lige, særligt på højre volte, hvor hun skubber måsen ud og stiver sig i indvendige skulder. Vi arbejder på sagen, diskuterer det lidt, men efter hånden har jeg redskaber til at komme igennem og til slut få en god tur. Alexis er en smidig hest fra naturens side, der er jeg SÅ heldig. Men hendes temperament er helt klart en dames.
Men med gentagelser, konsekvent ridning og ikke mindst tålmodighed, går det fremad. Der er sket meget det sidste år. Tænk bare det er ik længe siden jeg bøvlede med at lære hende sidebevægelserne, nu bøvler jeg så bare med at rette hende på lige spor igen! Ja eller som altid forsøger jeg at få hende til at acceptere at det er mig der bestemmer! Det der med at blive i rammen er ik fedt mener Alexis, men helt ærligt så er jeg heller ik så meget for, at nogen sætter en ramme for mig😁😉🦄
tirsdag den 15. august 2017
Kandar indkøb
Sommeren er fløjet afsted, jeg har haft mit livs hidtil korteste sommerferie med de fire uger det blev til.
Jeg har fået læst en masse bloggeres indlæg på diverse blogs jeg følger, jeg har haft en masse indlæg i tankerne til min egen blog her og jeg har sågar skrevet et laaaangt indlæg på min mobil, hvor appen så lukkede ned og det hele var væk... Men nu sidder jeg trygt bag computerskærmen og har bestemt at starte bloggen op endnu engang.
Ferien er for mit vedkommende blevet holdt hjemme med en enkelt afstikker til Klim, for at overnatte i campingvogn hos en dejlig tidligere kollega sammen med Arn.
Ellers er det blevet til små praktiske projekter hist og her, slet ikke så meget som jeg burde eller havde planlagt, men vi valgte de få dage, der var vejr til badning og ude hygge at prioritere ferie delen frem for det praktiske. Så vores hus er stadig ikke malet færdigt, jeg håber på tørvejr i en weekend inden længe.
Jeg har fået nyt sand på min ridebane, og der er hentet flokker hjem, som skal køres i banen for at undgå den dybde den har lige nu, hvor der er mest sand. Jeg glæder mig som en gal til det kommer i, og det er jeg sikker på Alexis også gør, det er noget hårdt at trampe rundt i den dybe bund.
Lige nu skal jeg bare have fundet det rette maskineri til at få det ordnet og noget mandskab, der kan hjælpe mig med det uden at ruinere mig yderligere.
Men allerede nu er banen blevet bedre til at absorbere vandet, så det kan kun blive et hit med fiber.
Over sommeren har der heldigvis været god til til at ride. Da banen jo er dyb har jeg redet en del ture på bondens kornmarker (i sprøjtesporene), her kan man sagtens øve overgange og i det hele taget accept af hjælp.
Alexis er blevet rigtig god og hun er efterhånden en fornøjelse at ride på hver gang.
Stille og roligt magter hun versader, travers og kontragalop uden det virker svært og hun bliver frustreret. Det er så skønt. Jeg kan også efterhånden sætte hende mere i galoppen. I det hele taget får jeg lov til at bestemme meget mere nu;-)
Sidste undervisningsgang inden der var sommerpause i to uger, siger Carina, at "Vi kan jo prøve at lægge en kandar på hende næste gang".
Wow tænkte jeg, det er da en udfordring, det har jeg ikke prøvet før! Men jeg synes det var vildt fedt!
Men altså sådan en kandar er da en dyr investering og det er en ren videnskab at finde frem til stang og bridon. Jeg har været heldig at finde en kandar på udsalg, en brugt stang og en bridon til en rimelig pris, så Alexis løber "kun" rundt med ca. 2000 kr. i hovedet når hun har det på... Taget i betragtning hvad det ellers kan beløbe sig til, er det billigt!
Nå men hun havde kandaren på for første gang i tirsdag, det gik forbløffende fint og jeg GLÆDER mig til hun skal have den på igen i aften, når jeg skal til undervisning!
Jeg synes selv vi er lidt seje :-)
Jeg har fået læst en masse bloggeres indlæg på diverse blogs jeg følger, jeg har haft en masse indlæg i tankerne til min egen blog her og jeg har sågar skrevet et laaaangt indlæg på min mobil, hvor appen så lukkede ned og det hele var væk... Men nu sidder jeg trygt bag computerskærmen og har bestemt at starte bloggen op endnu engang.
Ferien er for mit vedkommende blevet holdt hjemme med en enkelt afstikker til Klim, for at overnatte i campingvogn hos en dejlig tidligere kollega sammen med Arn.
Ellers er det blevet til små praktiske projekter hist og her, slet ikke så meget som jeg burde eller havde planlagt, men vi valgte de få dage, der var vejr til badning og ude hygge at prioritere ferie delen frem for det praktiske. Så vores hus er stadig ikke malet færdigt, jeg håber på tørvejr i en weekend inden længe.
Jeg har fået nyt sand på min ridebane, og der er hentet flokker hjem, som skal køres i banen for at undgå den dybde den har lige nu, hvor der er mest sand. Jeg glæder mig som en gal til det kommer i, og det er jeg sikker på Alexis også gør, det er noget hårdt at trampe rundt i den dybe bund.
Lige nu skal jeg bare have fundet det rette maskineri til at få det ordnet og noget mandskab, der kan hjælpe mig med det uden at ruinere mig yderligere.
Men allerede nu er banen blevet bedre til at absorbere vandet, så det kan kun blive et hit med fiber.
Over sommeren har der heldigvis været god til til at ride. Da banen jo er dyb har jeg redet en del ture på bondens kornmarker (i sprøjtesporene), her kan man sagtens øve overgange og i det hele taget accept af hjælp.
Alexis er blevet rigtig god og hun er efterhånden en fornøjelse at ride på hver gang.
Stille og roligt magter hun versader, travers og kontragalop uden det virker svært og hun bliver frustreret. Det er så skønt. Jeg kan også efterhånden sætte hende mere i galoppen. I det hele taget får jeg lov til at bestemme meget mere nu;-)
Sidste undervisningsgang inden der var sommerpause i to uger, siger Carina, at "Vi kan jo prøve at lægge en kandar på hende næste gang".
Wow tænkte jeg, det er da en udfordring, det har jeg ikke prøvet før! Men jeg synes det var vildt fedt!
Men altså sådan en kandar er da en dyr investering og det er en ren videnskab at finde frem til stang og bridon. Jeg har været heldig at finde en kandar på udsalg, en brugt stang og en bridon til en rimelig pris, så Alexis løber "kun" rundt med ca. 2000 kr. i hovedet når hun har det på... Taget i betragtning hvad det ellers kan beløbe sig til, er det billigt!
Nå men hun havde kandaren på for første gang i tirsdag, det gik forbløffende fint og jeg GLÆDER mig til hun skal have den på igen i aften, når jeg skal til undervisning!
Jeg synes selv vi er lidt seje :-)
onsdag den 10. maj 2017
Er en formue nødvendig, for at ride dressur?
Som dressurdommer lærer vi, at det er vigtigt vi får givet point nok til de gode heste. Og jeg forstår som sådan godt grundlaget herfor, men jeg vender hele tiden tilbage til den tanke, at det er uretfærdigt! Det virker så ærgerligt at lige meget, hvor godt man rider, hvor mange timer man bruger i sadlen og hvor præcist og veludført man rider et program, så er det groft sagt lige meget, hvis ens hest er middelmådig.
Er jeg ude at dømme et D-stævne er der mange musser, der ikke er noget særligt. Hestekvaliteten er kedelig og der skal virkelig god ridning til, for at få disse musser til at sætte sig på bagparten og gå op ad bakke. Og man kan sige, at hvis det så bare var denne type heste alle sammen, så kunne man vende blikket mod rytteren og udførsel af programmet. Man kunne give point for andre ting end fantastisk afskub, skønt sving og flot balance og bæring. Måske er problemet ikke så udtalt til D-stævner, men når jeg så kommer til et C-stævne og møder alle de lækre unge heste i LA1 som trækker en masse point på deres kvalitet, så er det så svært og uretfærdigt når musse på 10 år kommer på banen og leverer et flydende program, der er velredet og veldisponeret, men som går lidt for meget på forpart i en lidt for lang holdning og bagbenene har deres eget liv i den anden ende. Det bliver til en masse 6-taller måske lidt 6,5. 7 for de øvelser, hvor det er umuligt at se bort fra, at det virkelig var en fin og velovervejet overgang eller den gik meget præcist af midt og stod i en flot parade. Det bliver et ridt omkring de 63 %.
Der er selvfølgelig en løsning på dette... At rytterne, der vil ride dressur på mere en D-plan, køber en hest der er af en hvis kvalitet. - Det løser bare ikke, at jeg finder det bare en anelse uretfærdigt at man ikke kan være med på stævnebanerne uden at have råd til en hest, der er sat helt rigtigt sammen.
Her er et billede af Piccoline Skovløber, hun var slet ikke af god kvalitet og meget lille, det er meget tydeligt på kritikkerne fra den gang.
Nå men som der ofte bliver joket om, så ER det jo altså ret dyrt at have en hest. Det er underordnet om det er en kvalitetshest eller en middelmådig hest.
Som hestepige er der altid en masse at bruge penge på... På en list over hvorfor mænd bør holde sig fra hestepiger ser punkt 1 ud som følger:
Er jeg ude at dømme et D-stævne er der mange musser, der ikke er noget særligt. Hestekvaliteten er kedelig og der skal virkelig god ridning til, for at få disse musser til at sætte sig på bagparten og gå op ad bakke. Og man kan sige, at hvis det så bare var denne type heste alle sammen, så kunne man vende blikket mod rytteren og udførsel af programmet. Man kunne give point for andre ting end fantastisk afskub, skønt sving og flot balance og bæring. Måske er problemet ikke så udtalt til D-stævner, men når jeg så kommer til et C-stævne og møder alle de lækre unge heste i LA1 som trækker en masse point på deres kvalitet, så er det så svært og uretfærdigt når musse på 10 år kommer på banen og leverer et flydende program, der er velredet og veldisponeret, men som går lidt for meget på forpart i en lidt for lang holdning og bagbenene har deres eget liv i den anden ende. Det bliver til en masse 6-taller måske lidt 6,5. 7 for de øvelser, hvor det er umuligt at se bort fra, at det virkelig var en fin og velovervejet overgang eller den gik meget præcist af midt og stod i en flot parade. Det bliver et ridt omkring de 63 %.
Der er selvfølgelig en løsning på dette... At rytterne, der vil ride dressur på mere en D-plan, køber en hest der er af en hvis kvalitet. - Det løser bare ikke, at jeg finder det bare en anelse uretfærdigt at man ikke kan være med på stævnebanerne uden at have råd til en hest, der er sat helt rigtigt sammen.
Her er et billede af Piccoline Skovløber, hun var slet ikke af god kvalitet og meget lille, det er meget tydeligt på kritikkerne fra den gang.Nå men som der ofte bliver joket om, så ER det jo altså ret dyrt at have en hest. Det er underordnet om det er en kvalitetshest eller en middelmådig hest.
Som hestepige er der altid en masse at bruge penge på... På en list over hvorfor mænd bør holde sig fra hestepiger ser punkt 1 ud som følger:
- Vi bruger mange penge
Og det er ikke kun på os selv. Nej, vi bruger faktisk størstedelen af vores penge på vores firbenede bedste ven – hesten. Først og fremmest er en hest jo ikke billig at købe. Vi bruger gerne en masse tid og penge på at finde den helt rigtige hest, og de fleste gange ender det med en hest, som koster langt mere end vi havde budgetteret. Men brugen af penge stopper ikke her. Hver måned betaler vi glædeligt i dyre domme for opstaldning, undervisning, smed, udstyr (også det vi faktisk ikke mangler), foder og dyrlæge. Størstedelen af os, bruger også gerne penge på at tage til stævner, for at vende hjem til stalden med en roset, som ikke har en finansiel værdi. Og så kommer alle de andre uforudsete udgifter, som ikke står skrevet i budgettet. Dem kender vi hestepiger vidst allesammen, ik? (http://www.malgretout.dk/2017/05/02/derfor-boer-du-holde-dig-vaek-fra-en-hestepige/ )
Jeg har hele mit liv hørt på mænd, der har fortalt mig hvor latterligt det er at bruge SÅ mange, om overhovedet nogen penge på heste. Min far startede (Selvom han selv forærede mig min første hest og faktisk senere har udtalt at det er det bedste "stykke legetøj" han nogensinde har købt til et af sine børn) Det er så svært for dem at forstå, hvorfor i alverden man vil bruge penge på noget, der ikke giver penge tilbage. Det er en evig udgift... hesten kan sikkert ikke engang sælges igen for de samme penge som den i sin tid kostede. Jeg tænker næsten jeg kan skrive et helt indlæg mere om hvad andre tænker om hestepigers brug af penge, det må blive det næste jeg gør.
Abonner på:
Opslag (Atom)